Ny Nokia-enhed på MWC 2017 får en pris under 1.100 kroner

Nokias første Android-mobil, D1C, ser ud til at få en rigtig lav pris til under 1.100 kroner - alligevel får den skærm på 5 tommer med fuld HD opløsning og 13 eller 16 megapixel - i følge rygter.

Ny Nokia-enhed på MWC 2017 får en pris under 1.100 kroner

Spændingen stiger omkring afsløringen af Nokias første forsøg med Android, der skulle få navnet D1C. Rygterne har svirret i måneder og lækage efter lækage om den nye enhed er kommet i en lind strøm.

Ifølge de sidste rygter kommer prisen på enheden til at ligge fra omkring 150 dollars og op.

Se også: Sammenlign priser på mobilabonnement

Pris for Nokias første Android-mobil, D1C

Det er Nokia Power User, der har nyt i den retning. Ifølge dem vil der blive to varianter af Nokia D1C. Den mindre med 2 GB RAM får en pris omkring de 150 dollar (cirka 1.050 kroner), hvor storebror med 3 GB RAM får en pris omkring 200 dollars (cirka 1.400 kroner). De vil begge have 16 GB hukommelse.

Derudover taler rygterne om en skærm på enten 5 eller 5,5 tommer med 1080p (altså fuld HD), samt en Qualcomm Snapdragon 430 processor.

Se også: Mobil med bedste skærm til billig pris

 

D1C får mange megapixel

 

Kameraet siges at blive på enten 13 eller 16 megapixel, suppleret af et selfiekamera på 8 megapixel.

Til at køre det hele får vi Android 7.0 Nougat. Skønt med en enhed, der er født med den nyeste Android-variant.

Se også: Danske teleselskaber følger Nokias comeback med interesse

Bliver præsenteret på MWC 2017

Hele herligheden er klar til at blive præsenteret ved Mobile World Congress, der vanen tro bliver afholdt i Barcelona i slutningen af februar, men allerede nu er vi da nysgerrige for at høre, hvad I synes om den kommende Nokia-enhed, og om den kunne være noget for dig.

Umiddelbart lyder en mobil til 150 eller 200 dollars ikke synderligt betryggende, hvis man er ude efter noget, der kan matche de bedste telefoner på markedet. Fuld HD-skærm er bestemt godkendt, men en Snapdragon 430 processor indikerer, at der ikke bliver tale om en monstermobil rent spec-mæssigt.

Se også: Nyheder om Nokia