gmail logo

Nu får Gmail højreklik-funktioner der gør Gmail langt smartere

Hvis man hører til dem, der arbejdede på computere, inden smartphonen overtog, har man nok lært at navigere rundt på computeren med en mus eller trackpad og dermed også kunnet udnytte de funktioner, der hører til knapperne på musen eller trackpadden.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

At højreklikke er mange bekendt med, og mange apps giver en ekstra menu eller valgmuligheder, hvor man trykker på højre knap. Frem til for ganske nylig var Gmail ikke en af de apps, men nu har Google annonceret opdateringer, der giver en bedre højreklikmenu i Gmail-appen.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: Sammenlign mobilabonnementer

 

 

Flere muligheder med højreklik i Gmail

Som det er i dag, får man kun tre yderligere valgmuligheder, hvis man højreklikker på en e-mail. Man kan arkivere, markere som ulæst eller slette mailen. Det er jo funktioner, man bruger, men der skulle kunne være så meget mere i den menu, der kunne hjælpe i arbejdsdagen.

Det lader Google nu til at have forstået, og derfor udvider de nu menuen. Fremover kommer menuen til at få to forskellige udseender, alt efter om samtale-mode er slået til eller ej. De to menuer har små forskelle, men med højreklikmenuen kan man nu svare og videresende uden at skulle klikke på beskeden, man kan sortere mailen i en undermappe, snooze og mute mails, man kan finde e-mails fra samme afsender eller med lignende emne, og man kan åbner flere mails i flere vinduer samtidig.

Det meste er allerede muligt i Gmail, men bliver betydeligt enklere med den nye højreklikmenu.

Se også: Find de bedste smartphones

Opdateringen er på vej

Google er lige begyndt at rulle opdateringen ud, så det er ikke sikkert, du har fået de nye funktioner endnu. Men de er på vej og kommer som default på alle konti. Her på redaktionen har vi endnu ikke modtaget opdateringen, men har du, så smid endelig en kommentar om, hvordan de nye muligheder fungerer.

Se også: Nyheder om Gmail