Nu kan man redigere Google Doc i Dropbox
For mere end et år siden hørte vi fra Google og Dropbox, at de ville samarbejde om at gøre deres skytjenester bedre til at interagere med hinanden. Første skridt togs i sommer, og nu kommer næste skridt.
Redigér Google Docs direkte i Dropbox
Man kan nu som Dropbox Business-bruger deltage i et åbent beta-program, der gør det muligt at redigere Google Docs inde fra Dropbox.
Som deltager i det åbne beta-program, kan man foretage ændringer i Google Docs, Sheets og Slides direkte fra sin Dropbox, altså noget i stil med den Microsoft Office/Dropbox-integration, der har eksisteret i nogle år.
Er man inden i Dropbox’ weboversigt, ser man en ”Opret ny fil”-knap til Docs, Sheets og Slides. Den ligger sammen med knappen til nye Microsoft Office-dokumenter. Har man logget ind på sin Google-konto, åbnes Google Docs-brugerfladen, som vi kender den, hvis man trykker på knappen. Det er kun det faktum, at det er en Dropbox-URL, man ser, der afslører, at man ikke er inde på brugerfladen fra Google selv.
Se også: Find billig mobilabonnement
Kun for business-brugere
Indtil videre er det en funktion, der kun er tilgængelig for Dropbox Business-brugere. Funktionen skal ifølge Dropbox blive tilgængelig for alle andre brugere senere på året.
Se også: Nyheder om Dropbox