rcs besked android

Smartere SMS: Nu kommer Google med RCS-funktioner

Allerede i april 2018 fortalte Google om sine planer om beskeder via RCS-teknologi. Via Message-appen og i en platform med navnet Chat ville Google give brugerne en fuldspækket chat-oplevelse, der allerede er at finde i telefonen, uden at man behøvede at downloade noget. Googles version af iMessage kan man også kalde det.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Google lægger nu selv RCS-teknologi ind i beskeder

Men det er ikke gået så let for Google, som de nok havde håbet. Det har ikke været let at få operatørerne til at understøtte RCS. Visse selskaber har valgt at gå med på at understøtte RCS Chat, men det er ikke alle, og det gør det besværligt for Google. Nu er de tilsyneladende blevet trætte af at vente og vil i stedet tage sig af det hele selv ved simpelthen at lægge understøttelsen direkte ind i Android-telefoner og dermed gøre det ligegyldigt hvilken operatør, man benytter.

The Verge fortæller, at Google ruller funktionen ud senere på måneden, først i Storbritannien og Frankrig. Det bliver derefter muligt for brugerne at slå RCS til i sine telefoner. Google har ikke meddelt, hvilke lande der bliver de næste til at få funktionen, eller hvornår det bliver, men det er i hvert fald et første skridt i retningen af at give alle den bedste chat-oplevelse, man kan få.

Der er ingen informationer om en eventuelt dansk udrulning, men Danmark har det desværre med ikke at blive topprioriteret af Google, når der kommer nye tjenester og produkter, så vi skal nok være lidt ekstra tålmodige.

Se også: Guide til de bedste mobiltelefoner

 

Google arbejder på end-to-end-kryptering i RCS Chat

Efter sigende bliver det sådan, at man i Android Messages-appen får mulighed for at opgradere til RCS Chat. Det vil sige, at funktionen og RCS-versionen ligger i standard-appen og være tilgængelig for alle Android-brugere. Det er dog ikke på nuværende tidspunkt meningen, at den RCS Chat selv skal være standard-appen. Google lader altså brugerne vælge selv, i modsætning til Apple, der har iMessage som standard-app.

Det eneste, det kræver, er en telefon, der understøtter RCS Universal Profile. Selvom det udelukker nogle brugere, er det stadig et skridt i den rigtige retning. Google fortæller, at de arbejder med sikkerhedsdelen af det hele. Som det er nu, er RCS Chat ikke end-to-end krypteret, hvilket betyder, at Google i teorien kan se indholdet i beskederne. Der er dog kommet en udmelding fra chefen for Google Messages, Sanaz Ahari. I den står, at det er Googles overbevisning, at kommunikation generelt og chat-beskeder specifikt er meget personlige, og at alle brugere har ret til at holde deres kommunikation privat, samt at Google arbejder på at komme frem til en løsning.

Desuden lover Google, at alle beskeder bliver slettet fra deres servere, så snart det er kommet frem til modtageren. Det lyder jo godt, men det er endnu ikke et system, der er lige så sikkert som WhatsApp eller Signal, der har rigtig end-to-end kryptering som standard.

Se også: Find bedste pris på Android mobiler

 

RCS vil få stor betydning

Det er måske ikke så elegant en løsning som iMessages side-by-side-version, men det er uden tvivl et stort skridt of RCS Chat. Det kommer til at få stor betydning, at folk kan bruge det uden at behøve bekymre sig om operatørens holdning. Det betyder for eksempel, at man kan lave videosamtaler direkte i besked-appen uden at skulle bruge en særlig app eller tjeneste til det og man kan kan også let lave gruppe-chat direkte i besked-appen.

Nu venter vi bare på, at Google ruller den ud globalt.

Se også: Nyheder om RCS chat