Oldtidslevnet Nummeroplysningen 118 er stadig rigtig populær
118 eller Nummeroplysningen benyttes stadig i stor grad til at finde personer og forretninger med. Alene hjemmesiden www.118.dk har 30 millioner besøg om året, fortæller TDC, der står bag tjenesten.
Se også: Mobilabonnementer – prisoversigt
Stærkt faldende opkald til 118
Helt så mange opkald er der dog ikke til 118, men der bliver alligevel svaret på over 1,6 millioner telefonopkald på 118 om året. Opkald til 118 har gennem de seneste år været stærkt faldnede i takt med den teknologiske udvikling.
I 2006 kom der 18,6 millioner opkald ind på 118, mens der i 2015 altså var 1,6 millioner opkald.
Se også: Børnetelefonen åbningstider
118 bruges også af erhverv
Desuden servicerer Nummeroplysningen også en del danske virksomheder og offentlige institutioner.
På erhvervssiden har TDC Group en del opgaver, når virksomheder køber adgang til f.eks. numre og adresser. TDC Group har f.eks. netop indgået en ny aftale med Finansministeriet, hvor der indtil 2022 skal løses 118-opgaver for det offentlige, både med den personlige betjening og hjemmesiden.
Se også: Test af mobiltelefoner
Nummeroplysningen mest for de ældre
Blandt de private brugere er det specielt de ældre, der benytter sig af tjenesten, der da også unægteligt har noget støvet over sig, men som altså stadig er meget brugt.
Det første nummerkontor åbnede i 1905 og i dag beskæftiger tjenesten 40 ansatte.
Se også: Bedste mobiltelefon til ældre
Fun facts om 118
- Hjemmesiden 118.dk blev lanceret i 2010
- 30 millioner besøgende om året
- 96 procent af brugere kommer fra Danmark. Øvrige brugere kommer primært fra nabolandene (Tyskland, Sverige, Norge), men også fra USA, England, Spanien, Holland og Frankrig
- Der bliver svaret ca. 4.000 kundemails om året
- 118 kan foruden oplysninger om nummer, navn og adresse også finde alt lige fra butikkers åbningstider til madopskrifter
- KTAS, der senere blev til Tele Danmark og TDC, åbnede det første nummerkontor i 1905
- I 1992 blev nummeret 118 oprettet. Det erstattede det oprindelige nummer 0031
Se også: Nyheder om nummeroplysningen