Nvidia: Din næste bil kan være opkoblet og med kunstig intelligens
Drømmer du om at kunne slippe rattet og slappe af, når du kører bil, eller måske bare at få et bedre overblik over, hvordan du finder din destination, så behøver du måske ikke vente meget længere, da Nvidia er på vej med et produkt, der skal give bedre opkoblede biler med kunstig intelligens. Volkswagen er interesseret i teknikken.
To nye platforme til opkoblede biler med kunstig intelligens
Det drejer sig om to nye platforme fra Nvidia, nemlig deres Drive IX og Drive AR platform.
Drive IX leverer kunstig intelligens, der ved hjælp af sensorer i bilen, en form for co-pilot, skal hjælpe med en mere sikker og bedre køreoplevelse, som f.eks at tjekke om føreren af bilen er ved at falde i søvn eller om man er ved at påkøre en fodgænger.
Drive AR, er Nvidias Augmented Reality platform, der skal være med til at give en forstærket køreoplevelse. Det kunne blandt andet være at vise relevante notifikationer og rutevisning på forruden.
Se også: Priser på opkoblede enheder
Stor interesse omkring kunstig intelligens i opkoblede biler
Volkswagen er et af de firmaer, der vil benytte Nvidias nye teknologi i deres kommende I.D. Buzz prototyper, som er en gentænkning af det velkendte folkevognsrugbrød, men med mere computer hardware og kunstig intelligens.
Nvidia siger selv, at de har kontakt til mere end 300 firmaer og organisationer, der arbejder med selvkørende og opkoblede biler, så måske bliver din næste bil mere en computer på hjul, end en bil, som vi kender det i dag.
Se også: Nyheder om opkoblede biler