Mobilbatterier kan snart holde fuld kapacitet i fem år i stedet for et år

Med et nyt materiale vil genopladelige batterier kunne holde næsten fuld kapacitet i fem år eller mere i stedet for kun i et år.

Mobilbatterier kan snart holde fuld kapacitet i fem år i stedet for et år

En af de mest frustrerende ting ved genopladelige batterier er den hastighed, hvormed kapaciteten daler. Efter blot et års regelmæssig opladning af et litium-ionbatteri kan det ikke længere nå fuld kapacitet. Et nyt materiale kan dog lave om på det og gøre det muligt for batterierne at beholde sin fulde kapacitet i fem år eller tilmed længere.

Nyt materiale kan forlænge genopladelige batteriers levetid

Et hold forskere ved Japan Advances Institute of Science and Technology (JAIST) har arbejdet specifikt med de negative terminaler i litium-ion batteri. De indeholder grafitanoder, men kræver også et bindemiddel, så grafitten helt enkel ikke falder fra hinanden inde i batteriet.

I dag bruger man poly(vinylidenfluorid, eller PVDF) som bindemiddel, men det fungerer ikke optimalt. Efter blot 500 opladninger, når man typisk kun op på 65 procent af kapaciteten med et sådant batteri.

Se også: Telefoner med kraftfulde batterier

Stort set fuld kapacitet efter 5 år og 1.700 opladninger

Holdet fra JAIST har udviklet et nyt materiale med en komplet umuligt navn, bis-imino-acenaphthenequinone-paraphenylene (BP). Det kan bruges som bindemiddel. BP gør det muligt for batteriet at have 95 procent af sin oprindelige kapacitet efter mere end 1.700 opladninger.

Med andre ord kan man have et batteri med stort set fuld kapacitet selv efter fem år, måske endda længere. Og det med daglige opladninger, fortæller professor Noriyoshi Matsumi, leder af forskningsholdet.

Se også: Telefoner med lang batterilevetid

Vigtig udvikling for særligt elbiler

Matsumit fortæller videre: ”Udviklingen af holdbare batterier kommer til at hjælpe udviklingen af mere pålidelige produkter til langtidsbrug. Det vil opmuntre forbrugere til at købe dyrere batteribaserede produkter som elektriske biler, der kan bruges i mange år.”

Det er helt sikkert gode nyheder for vores smartphones, tablets og laptops, men endnu bedre for elektriske biler, hvor batteriernes levetid og rækkevidde er endnu vigtigere.

Se også: Nyheder om batterier

kilde