OnePlus One er nu lanceret
Mobilbrugere verden over har ventet med spænding på at se den nye OnePlus One. OnePlus er en kinesisk mobilproducent og One skulle være klar til de danske købere i dag.
OnePlus One er 8,9 millimeter tyk, kører med den alternative Android-version CyanogenMod, har Snapdragon 801 quad core processor, Qualcomm Adreno 330 GPU og 3 GB RAM. Der er med andre ord tale om noget af en kraftkarl. Den skulle da også have sat ny benchmark-rekord allerede og således have slået blandt andet Samsung Galaxy S5.
Skærmen er på 5,5 tommer med 1920 x 1080 pixel, hvilket giver en skarphed på 401 ppi. Skærmen beskyttes af Corning Gorilla Glass 3.
One skulle også give uendeligt mange muligheder for at skabe brugerfladen fuldstændig som man lyster takket være CyanogenMod, der er baseret på Android.
Ganske opsigtsvækkende har den mulighed for at optage video i 4K-kvalitet.
Kameraet er ellers på 13 megapixel med f/2.0 aperture og dobbelte fotolamper. OnePlus lover gode billeder lyse og mørke omgivelser.
OnePlus One er tilgængelig i Danmark den 25. april til en pris på 2.100 kroner for 16 GB-versionen, mens versionen med 64 GB koster 2.399 kroner. Det må siges at være en usandsynlig skarp pris.
OnePlus One – Specificationer
Mål: 152.9 x 75.9 x 8.9 mm
Vægt: 162 gram
Styresystem: CyanogenMod 11S baseret på Android 4.4
Processor: Qualcomm Snapdragon 801, 2,5GHz quad-core
RAM: 3 GB
Hukommelse: 16 / 64 GB
Batteri: 3.100 mAh
Skærm: 5,5 tommer, 1920 x 1080 pixel, ppi på 401, Corning Gorilla Glass 3
Kamera: 13 megapixel, fotolys, Aperture f/2.0
Front kamera: 5 megapixel
Video: 4K opløsning med stereooptagelse, slow motion med 720p og 120fps
Opkobling: 4G, Wi-Fi, Bluetooth 4.1, NFC
GPS: GLONASS
Pris: Fra 2.100 kroner (16 GB)