Oplad mobilen på 15 minutter
Det største problem med dagens smarthpones er for mange formentlig stadig batterilevetiden. Man bliver altid bekymret over batterilevetiden der sidst på eftermiddagen og tør ikke lige streame den der tv-serie i toget på vej hjem fra arbejde, da man ellers vil løbe tør for strøm.
Den seneste tid har mobilproducenterne arbejdet på såkaldt ‘quick charging’, altså hurtig opladning, hvor man for eksempel kan lade mobilen op fra 0-60 procent på 30 minutter.
Se også: Mobiltelefoner med lang batteritid
Fuldt opladet på 15 minutter
Nu kan der meget vel være et større gennembrud på vej fra kinesisk side. Oppo, den kinesiske mobilproducent, skulle angiveligt have udviklet en teknologi, så de kan lade deres telefoner helt op på kun 15 minutter – i hvert fald en mobil med batteri på 2.500 mAh. Det sker ved hjælp af almindelig microUSB eller USB Type-C oplader.
Oppo kalder teknikken for SuperVOOC.
Det fortalte Oppo på Mobile World Congress, der afvikles lige nu i Barcelona. Oppo oplyser dog intet om, hvornår teknologien kan være klar til kommerciel brug. Vi krydser fingre for, at de andre mere etablerede mobilproducenter er klar med lignende mulighed inden for kort tid, for så vil man i et snuptag kunne få fyldt strøm på sin mobil igen.
Se også: Nyheder om mobilbatterier