Hvad går pengene fra EU’s kæmpe bøder til? Se også de ti største bøder fra EU
Fra tid til anden hører vi, hvordan EU tildeler enorme bøder til forskellige virksomheder, særligt Google har været i kikkerten og har modtaget milliardbøder i euro tre gange de sidste tre år.
Bøderne bliver typisk udstedt til virksomheder, der bedriver konkurrenceforvridende forretning på grund af monopol-lignende tilstande, som for eksempel i tilfældene med Google eller fordi en branche bedriver kartelvirksomheder og aftaler priser for at holde priserne kunstigt højt oppe.
Se også: Find de bedste mobilpakker
Hvor ender de store bøder EU giver til virksomheder?
Bøderne har karakter af store summer, for eksempel er den seneste bøde til Google på cirka 11 milliarder kroner. Men hvor ender de her store summer, som EU henter ind, når de uddeler bøder til virksomheder, der ikke følger EUs regler for fair konkurrence.
EU Kommission forklarer i en mail til mobil.nu, at bøderne, der bliver udstedt til virksomheder, der bryder EUs handelsvilkår, går til det generelle EU-budget. “Pengene øremærkes ikke til særlige poster, men det beløb, som de enkelte medlemslande betaler til EU, bliver det følgende år reduceret i forhold til de penge, der er kommer ind fra bøderne. Pengene fra bøderne hjælper derfor med at finansiere EU og reducere byrden for skatteyderne”, lyder det fra EU Kommissionen til mobil.nu.
I 2016, som er året, man kan trække de seneste tal fra – se mere her – betalte EU-medlemslandene cirka 113 milliarder euro til EU. Danmark betalte dengang 2,2 milliarder euro til EU, mens for eksempel Tyskland betalte 23,7 milliarder euro.
Den hidtil største bøde, som EU har givet til en virksomhed, er til Google. Den lyder på 4,34 milliarder euro og den bøde svarer til 3,87 procent af det samlede beløb, som EU-medlemslandene betalte i 2016.
Se også: Sikker e-handel på nettet
De ti største bøder EU har givet til virksomheder
Herunder kan du se de ti største bøder, der er udstedt af EU til virksomheder, der har brudt handelsbetingelser og vilkår i EU. Listen er sendt til mobil.nu af EU Kommisionen.
#1
2018: Google for for konkurrenceforvridende virksomhed med Android – bøde på 4,34 milliarder euro
#2
2016/2017: Truck kartel med Scania, Daimler, DAF, Iveco, MAN og Volvo/Renault – samlet bøde på 3,807 milliarder euro
#3
2017: Google Search for konkurrenceforvridende virksomhed med Shopping – bøde på 2,425 milliarder euro
#4
2019: Google for konkurrenceforvridende virksomhed med AdSense – bøde på 1,495 milliarder euro
#5
2012: Kartel-aftale på TV- og computerskærme mellem Chunghwa, LG Electronics, Philips, Samsung, Panasonic, Toshiba, MTPD (der hørte under Panasonic) og Technicolor (tidligere kendt som Thomson – samlet bøde på 1,409 milliarder euro
#6
2013/2016: Aftale om den konkrete fastsættelse af rente, som banker bruger ved indgåelsen af lån med hinanden mellem bankerne Crédit Agricole, HSBC og JPMorgan – samlet bøde på 1,31 milliarder euro
#7
2008: Kartelpriser på bilglas mellem Asahi, Pilkington og Saint-Gobain Carglass – samlet bøde på 1,186 milliarder euro
#8
2009: Intel for konkurrenceforvridende virksomhed – bøde på 1,06 milliarder euro
#9
2018: Qualcomm for konkurrenceforvridende virksomhed – bøde på 997,4 millioner euro
#10
2014: Kartelpriser på billeje mellem SKF, Schaeffler, JTEKT, NSK, NFC og NTN – samlet bøde på 953,3 millioner euro
Se også: Nyheder om EU