Politijagt på sovende Tesla-fører

Politiet forsøgte at stoppe en bilist i en Tesla Model S - men bilisten sov og politiet måtte køre ind foran bilen for at stoppe den.

Politijagt på sovende Tesla-fører

Kører man på motorvej, kan en Tesla klare sig selv. Tesla opfordrer til, at man har hænderne på rattet, men det står jo folk frit for, hvordan man vil gøre.

 

Politi forsøgte at stoppe sovende bilist i Tesla Model S

En sådan fri sjæl lader til at have været ude på tur i Californien forleden. Politiet ville have føreren til at stoppe sin Tesla Model S, men da føreren sov, gik det ikke helt, som politiet havde forestillet sig. Bilen kørte sydpå ad Highway 101 i Palo Alto med sin sovende fører.

Ifølge politiet var det umuligt at få kontakt med føreren. Til sidst måtte politiet trække ind foran bilen og prøve at få den til at sænke farten. Det skete dog ikke med det samme og først efter mere end ti kilometer stoppede bilen. Nu skulle man jo tro, at føreren havde Autopilot-systemet slået til og at det var derfor, bilen kørte af sig selv. Det er dog ikke blevet bekræftet.

Se også: Guide til de bedste smartphones

 

Kan havde reddet livet

 

Det er sandsynligt, at Autopilot-systemet reddede livet på føreren, da det som bekendt sjældent ender godt, hvis man falder i søvn bag rattet. Føreren Alexander Samek blev siden anholdt for at køre bil i alkoholpåvirket tilstand.

Se også: Nyheder om selvkørende biler