Pornoreklamer vist i børnespil fra Google Play

En ny type kode og malware ved navn AdultSwine viser pornografisk indhold i spil og apps målrettet børn.

Pornoreklamer vist i børnespil fra Google Play

En ny form for malware og kode hærger nu Google Play og Android-brugere, hvor mere end 60 spil, her i blandt flere til børn, indeholder malware med pornografisk indhold. Det forklarer sikkerhedsfirmaet Check Point. De forskellige inficerede apps er hentet ned til Android-telefoner mellem tre og syv millioner gange.

Se også: Sammenlign priser på telefoner

Malware viser porno i apps til børn

Den nye malware er passende nok døbt ‘AdultSwine’ og kan angribe ved at vise reklamer med stødeligt og pornografisk materiale, ved at forsøge at skræmme brugeren til at installere falske sikkerhedsapps (såkaldt ScareWare) samt ved at snyde brugeren og tilmelde dem betalingsservices.

Når malwaren først er downloadet på telefon eller tablet, kan den bevæge sig rundt til de andre apps på enheden og åbne op for andre angreb som eksempelvis identitetstyveri. Check Point forklarer, at det det mest chokerende ved denne malware er, at den kan vise pornografiske reklamer. Reklamerne sendes direkte fra angriberens egen samling og vises som pop-ups hen over spilapplikationens lovlige reklamer.

Se også: Malware tilmelder folk betalingsservice

4 årig udsat for malwaren

En far har skrevet på Google Play, at hans dreng på fire år fik vist en masse hardcore pornobilleder, da han ville spille et spil på en tablet.

Google skulle have fjernet de inficerede apps og deaktiveret udviklernes konti.

Se også: Nyheder om malware