Power under pres: Trecifret millionunderskud i 2015
Power åbnede deres første elektronikbutik i september sidste år under stor mediebevågenhed, men alligevel kom de ud af 2015 med et underskud på 132 millioner kroner.
Samtidig er egenkapitalen hos Power A/S på minus 221 millioner kroner, fremgår det af selskabets regnskab. Her fremgår det også, at Expert AS, den norske ejer af Power, skyder nye 340 millioner kroner ind i selskabet for at kunne fortsætte med at åbne butikker og for fortsat at kunne være med i den hårde kamp om kunderne.
Se også: Priser på de bedste mobiltelefoner
Fælles nordisk forretningsmodel har været dyrere end forventet
Jesper Boysen, Powers øverste chef, forklarer til Børsen, at det har kostet mange penge at lukke butikker i Expert- og Punkt1-kæderne og transformation til en fælles nordisk forretningsmodel har været dyrere end forventet.
Til gengæld er de nu der, hvor de skal være og er “toptunede til at drive den type forretning, vi gerne vil i dag”, lyder det fra Jesper Boysen over for Børsen.
Se også: Test af tilbehør til mobiltelefoner
Kun to nye Power butikker i 2016
I dag har Power fire butikker, men de skal op på 12-14 stykker for at gå i breakeven, lyder det fra Jesper Boysen og fokus er derfor på at åbne flere butikker. Alligevel forventer Jesper Boysen, at de kun åbner to butikker i 2016.
Se også: Nyheder om Power