Printere bliver også ramt af GDPR

Printere bliver også ramt af GDPR

General Data Protection Regulation – eller GDPR som det forkortes – er EU’s skærpede regler til beskyttelse af folks private informationer. GDPR omfatter dog ikke kun servere, computere og netværk. Også printet, scannet og kopieret materiale, der indeholder persondata, er omfattet af reglerne, hvilket gør printerne og alt-i-én printere til endnu et fokusområde.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

GDPR omfatter også printede, scannede og kopierede dokumenter

Mange mener, at GDPR primært berører dem, der håndterer persondatabaser, for eksempel kundeinformationer, personaledata og så videre. Men det er ikke altså ikke rigtigt – alt der bliver printet, scannet og kopieret er også omfattet. Printere har dermed også en vigtig rolle i alt dette og er med til at gøre omfangen af GDPR-reglerne endnu mere uoverskuelige for mange virksomheder.

Det forklarer direktør Morten Sørensen fra One Q Technologies, der har indledt et samarbejde med printerproducenten Brother. One Q Technologies har specialiseret sig i “Secure Cloud Print Management”, det vil sige sikker print over internetttet.

Se også: Billig erhvervstelefoni

 

GDPR-problemer med printere

“Vi har en stor efterspørgsel fra kunder, der er i tvivl om, hvordan GDPR kommer til at berøre dem, siger direktør Morten Sørensen. “Typiske svage punkter i forbindelse med printsikkerhed er f.eks, at vitale persondata sendes ukrypterede til printere. Det kan også være, at personlige informationer lagres ukrypteret på servere eller harddiske i printerne. Desuden er der også mere lavteknologiske problemzoner. Som f.eks, at følsomme data udskrives på den forkerte printer, eller at dokumenter med personligt indhold ender i de forkerte hænder, fordi de ligger og flyder i en printers udbakke”.

Morten Sørensen nævner for eksempel, at det kan være printeren hos en tandlæge, der udskriver en formular med næste aftale eller en faktura – og hvor patientens CPR-nummer stå på. Eller printeren i et byggemarked, som udskriver en liste over, hvad man lige har købt – inklusive ens navn, adresse, telefon nummer og email.

Se også: Mobile printere til farten

 

Nye GDPR-regler kan give gigant-bøder

EU’s nye “generelle forordning om databeskyttelse” som GDPR dækker over på dansk, træder i kraft den 25. maj i år. Den skal sikre personlige data og privatlivets fred bedre. I den forbindelse skal alle, der vil indsamle data, f.eks. have tilsagn på forhånd fra de personer, oplysningerne drejer sig om. Disse personer har også krav på at få udleveret en kopi af alle de data, som gemmes om dem i en virksomhed eller organisation.

Virksomheder, der overtræder de nye GDPR regler, kan få bøder op til 20 millioner euro eller fire procent af det seneste års omsætning.

Se også: Nyheder om GDPR