google privacy

Incognito-mode snart klar til Google Maps

Google har netop afholdt sin keynote-tale på udviklerkonferencen Google I/O og et af de vigtigste temaer var privatliv. Her er en oversigt til nogle af de nye initiativer, der skal styrke brugernes kontrol yderligere, fra Google.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Sådan vil Google sikre dit privatliv online

Inkognitotilstand i Googles apps

I Google Chrome har man i dag muligheden for at browse på nettet uden at ens aktivitet bliver gemt, det kaldes for inkognitotilstand. Efterhånden som telefoner er blevet den primære måde at bevæge sig rundt på nettet, er det naturligt at bygge inkognitotilstand ind i Googles mest populære apps.

Inkognito er nu tilgængeligt på YouTube og inden længe også på Maps og Google Søgning. Fra dit profilbillede kan inkognitotilstand fremover slås til og fra. Hvis brugeren for eksempel er inkognito i Maps, bliver aktiviteten – for eksempel steder man besøger og ruter man kører – ikke gemt på Google-kontoen.

 

Nem adgang til Min Konto via alle vores store tjenester med et enkelt klik

Privatlivsindstillingerne skal være nemme at finde og bruge. For nogle år siden blev Min konto introduceret for at give et samlet overblik over den information, brugerne deler med simple til/fra-kontakter. Man kan for eksempel se konto-ikonet i øverst til højre i Gmail og Google Drev.

Nu udrulles denne adgang Min Konto i en lang række af Googles største tjenester – såsom Google Søgning, Maps, YouTube, Chrome og Assistent.

Se også: Find billig mobilabonnement

 

Administrer din data direkte i Søgning, Maps og Assistent

Sidste år blev det nemmere at tage beslutninger direkte i Google Søgning, hvor man kan se sin aktivitet, slette data og se, om/hvordan ens søgninger bliver brugt. Nu bliver denne mulighed udrullet til Maps, Assistent og inden længe også YouTube.

Eksempelvis kan man gennemse og slette data om sin placering og aktivitet direkte i Maps og komme hurtigt tilbage til navigeringen.

 

Automatisk sletning er klar i Web- og appaktivitet – kommer snart til Placeringshistorik

I sidste uge annoncerede Google den nye indstilling, der gør det muligt at sætte en begrænsning på, hvor længe henholdsvis Placeringshistorik og Web- og appaktivitet bliver gemt – 3 eller 18 måneder. Al data ældre end det bliver automatisk – og fortløbende – slettet fra din konto, hvis du ønsker det.

Tiltaget er nu tilgængeligt i Web og appaktivitet. Inden længe følger Placeringshistorik.

 

Bedre kontrol med cookies/færre ‘fingeraftryk’

Snart bliver det nemmere for brugerne at styre tredjepartscookies (såkaldte trackere), som ofte bruges til annoncering. Konkret vil annoncører for eksempel skulle markere trejdepartscookies, så de dermed bliver tydeligt adskilt fra 1P-cookies (som for eksempel husker logins).

Derudover vil Google begrænse de ‘fingeraftryk’, som brugerne sætter rundt på internettet.

 

Bedre overblik over annoncer

Brugerne får fremover et endnu mere detaljeret indblik i brugen af data til personligt tilpassede annoncer. Nye værktøjer gør det muligt for brugerne at se, hvilke data der bruges til at tilpasse annoncering, hvilke parter der har adgang til disse data og de målretningskriterier, som anvendes.

Se også: Nyheder om privacy