Qualcomm annoncerer Quick Charge 3 Plus til billige telefoner
Der er ingen tvivl om, at 5G-nettet suger mere batteri end LTE-nettet. Det betyder dels, at batterierne i vores telefoner skal være af den større slags, men også at vi gerne vil have mulighed for lynopladning, så vi hurtigt kan få telefonen klar til brug igen.
Se også: Telefoner med lang batteritid
Qualcomm Quick Charge 3 Plus til billige telefoner
Det skal jo gerne gælde alle 5G-telefonerne. Derfor kommer Qualcomm nu med Quick Charge 3 Plus. Den har samme hastigheder som Quick Charge 4 Plus-standarden, der mest er at finde i telefoner i mellem- og topklassen.
5G er som bekendt ved at finde vej til telefoner i de billigere klasser, takket være mellemklassechips fra blandt andet Qualcomm. Det gør det relevant med lynopladning af telefonerne i de billigere telefoner. Det skal Quick Charge 3 Plus være med til at tilbyde. Blot 15 minutter skal det tage at lade sin telefon fra 0-50 %.
Det er 35% hurtigere end forrige generation. Samtidig er temperaturen mindsket med ni grader. Derudover benytter den nye løsning 20V og 3A til at give op til 60W.
Se også: Telefoner med lynopladning
Lynopladning til billige modeller
Teknologien kommer til at understøtte industristandarden Type A-to-Type C-kabler, og det er rigtig positivt. At Type A-kabler er med, betyder nemlig, at den kan bruges på de billigere modeller.
Også skalérbar spænding understøttes fra 20mV trin fra Quick Charge 4, hvilket igen åbner for en billigere løsning for producenter og brugere. Desuden er løsningen bagud kompatibel med tidligere generationer, så en lang række tilbehør understøttes også.
Indtil videre er det Snapdragon 765 og 765G-chippene, der understøtter Quick Charge 3 Plus, men flere skal komme til. Den første telefon, der får teknologien med fra start, er Xiaomi Mi 10 Lite Zoom. Den understøtter også Quick Charge 4 Plus.
Se også: Nyheder om batteriopladning