Qualcomm vil gøre 5G-produkter billigere
Sidste år hørte vi rygter om, at Apple havde tænkt sig at vende sig mod Intel for at få 5G-modemmer til kommende iPhones. Status nu er, at Apple får komponenter fra både Intel og Qualcomm. Det er dog ikke sikkert, at Apple er så tilfredse med det med tanke på deres problemer med Qualcomm, som de ligger i juridisk kamp med om betaling for brug af Qualcomms patenter og teknologier.
Qualcomm vil gøre 5G-modemmer billigere
Det siges derfor, at Apple gerne vil være mindre afhængige af Qualcomm. Helt uafhængige kan det dog være svært for Apple at blive. I stedet kan der blive tale om en våbenhvile, for Qualcomm har for nylig meldt ud, at de vil sænke prisen på licensen for deres 5G-teknologi.
Dette formentlig i håbet om at mindske spændingerne mellem dem selv og Apple og lovgivende myndigheder. Ifølge Reuters er det i dag sådan, at Qualcomm har to mulige licensaftaler – en fast, der koster 5 procent af telefonens pris, og en light-version, der kun består af standard og essentielle patenter til en pris på 3,25 procent. Men nu har Qualcomm meldt ud, at 5G-teknologi-patenter bliver inkluderet i 3,25 procents pakken.
Samtidig bliver de 3,25 procent kun af de første 400 dollars af prisen og ikke 500 dollars, som det tidligere har været.
Se også: Hurtige mobiler på nettet
Skulle gøre det lettere og billigere for kunderne
Hidtil har Qualcomms kunder oftest betalt licensen for begge pakke for ikke at kunne blive sagsøgt. Det har altså betydet en samlet pris på 8,25 procent af telefonens pris. Med Qualcomms nye tiltag vil det derimod være muligt for kunderne at vælge den billige pakke og spare penge.
I længden kan det virke lokkende og tiltrække flere kunder. Chefen for Qualcomms licensafdeling har i en udtalelse til Reuters sagt, at dette skulle gøre det lettere for kunderne.
Ser man dog på nogle jobannoncer, Apple har haft ude på det seneste, kan det tyde på, at selskabet har tanker om selv at udvikle 5G-modemmer i fremtiden. Læs mere om Apples 5G-modem planer.
Se også: Nyheder om Qualcomm
Mere nyt i sagen
Siden redaktionen publicerede denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen fortsatte fortællingen. 1/5/2018 fulgte vi op med et indlæg omkring Teleselskab: 5G kommer i sneglefart til at begynde med – Følg den videre udvikling her. Redaktionen dækker emnet fortløbende. Se seneste nyt her.