Qualcomm Snapdragon Satellite til Android – ikke kun til nødsituationer
I efteråret lancerede Apple en funktion i iPhone 14-modellerne, der giver telefonerne forbindelse via satellit ved nødsituationer. Ved CES præsenterede Qualcomm så deres bud på en satellittjeneste, nemlig Snapdragon Satellite.
Det er en tovejs satellitbeskedstjeneste, der vil være at finde i kommende Android-flagskibe.
Se også: EU satser på eget satellitsystem
Satellittjeneste kan bruges til andet end blot SOS nødsituationer
Selve funktionen er mulig takket være et samarbejde med Iridium, der styrer over 66 stærke Low Earth satellitkonstellationer. En af deres hovedkonkurrenter er Globalstar, som Apple samarbejder med om sin tjeneste.
Snapdragon Satellite giver en tovejs beskedfunktion til brug i nødsituationer, SMS-beskeder og andre former for messaging-apps. Qualcomm slår tydeligt fast, at de nye funktioner ikke kun kan bruges i nødsituationer, men også til mere almindelig brug i fjerntliggende områder, i landdistrikter og på havet.
Til at begynde med gælder det for enheder med Snapdragon 8 Gen 2-chips.
Snapdragon Satellite kommer til Android i 2 halvår 2023
Beskedfunktionen til nødsituationer med Snapdragon Satellite er planlagt til at være tilgængelig på næste generation af smartphones, der lanceres i udvalgte regioner fra anden halvdel af 2023 fortæller Qualcomm.
Snapdragon Satellite kan også brede sig til andre former for enheder som laptops, tablets, biler og IoT-produkter. Producenter og appudviklere kan tilbyde unikke brandede tjenester, der benytter satellitforbindelsen.
Se også: Priser på Android telefoner
Garmin skal hjælpe Qualcomm med satellittjenesten
Garmin skal samarbejde med Qualcomm “med understøttelse af nødbeskeder”. Brad Trenkle, VP for Garmins udendørsafdeling, forklarer, at Garmin glæder sig over muligheden for at udvide deres gennemprøvede satellit-nødberedskabstjenester til millioner af nye smartphone-brugere globalt.
“Garmin Response støtter tusindvis af SOS-hændelser hvert år og har sandsynligvis reddet mange liv i processen, og vi ser frem til at samarbejde med Qualcomm Technologies og Iridium for at hjælpe folk med at få forbindelse til nødhjælpstjenester, uanset hvor livet fører dem hen”, forklarer Trenkle.
Snapdragon Satellite supporter 5G Non-Terrestrial Networks (NTN) i takt med at de bliver tilgængelige.
Se også: Nyheder om mobilteknologi