Ransomware-angreb mod Android er eksploderet det seneste år
IT-kriminelle vurderer tilsyneladende Android som et styresystem, der er let at få adgang til med ransomware – i hvert fald er antallet af ransomware angreb rettet mod Android vokset med 50 procent på kun et år, ifølge cybersikkerhedsselskabet ESET.
Derfor eksploderer ransomware-angreb
At stigningen er så stor skyldes, at flere og flere har mobilen som deres primære enhed – tidligere brugte vi computeren til at gå på nettet med, opbevare billeder og dokumenter på og så videre. Vi gemmer ganske enkelt flere og flere følsomme informationer på vores mobile enheder og derfor er de blevet mere attraktive for IT-banditter.
Ransomware er en trods alt forholdsvis ny angrebsmetode og derfor er mange blevet narret til at installere ransomware. Særligt i første halvdel af 2016 var der mange angreb, men i takt med at medierne har dækket problemet, er folk blevet lidt mere varsomme.
Se også: Gratis værktøjer til at modstå ransomware
Fokus flyttet mod USA
I starten skulle ransomware angreb have været særligt udbredt i Østeuropa, men i dag foregår en stor del af angrebene i USA, da det ganske enkelt er mere lukrativ business for de IT-kriminelle.
Der er simpelthen flere penge i at angribe amerikanere end østeuropæere.
Se også: Beskyt Android mobiler mod ransomware
Typer af ransomware
ESET hæfter sig ved Lockerpin som en særlig aggressiv type ransomware. Den spreder sig via apps, hvor den udgiver sig for at være et overvågningsværktøj fra FBI – ofrene anklages for at besidde illegale filer og man afkræves så 500 dollars i bøde. Her burde ofrene nok tænke sig om en ekstra gang, inden de hopper på den limpind.
Af andre typer ransomware er Charger, der bygges ind i en app, der skulle forbedre batteritiden og som kunne hentes direkte ned fra Google Play. Appen kunne så stjæle personfølsomme data fra ofrene. Denne type ransomware har mere ondsindet karakter over sig, hvor brugerne faktisk ikke har mulighed for at gennemskue angrebet.
Google har dog fjernet appen, men den ramte mange brugere.
Se også: Stort ransomware angreb mod 3
Sådan undgår man ransomware angreb
En generel tommelfingerregel er, at man aldrig downloader apps uden for Google Play Store for at minimere risikoen for at blive angrebet af ransomware.
Derudover skal man sørge for at opdatere telefonen, når der kommer nye opdateringer og så er det naturligvis også vigtigt at lave backup af al indhold på telefonen.
Se også: Nyheder om ransomware