Rapport: 94 procent af operatør-solgte smartphones i USA kommer fra Apple og Samsung

Samsung og Apple dominerer totalt salget af telefoner blandt de amerikanske teleselskaber med 94 procent af markedet, når det gælder telefoner solgt med abonnement.

Rapport: 94 procent af operatør-solgte smartphones i USA kommer fra Apple og Samsung

Apple og Samsung er uden tvivl to af de helt store giganter på mobilmarkedet. Deres popularitet er stor, men i en ny rapport fra Wave7 Research kan vi læse, hvor stor den er i USA.

 

Apple og Samsung totalt dominerende hos amerikanske teleselskaber

Her fortælles det, hvordan det så ud i december måned. Af de telefoner, der blev købt med afbetalingsløsninger hos de fire største amerikanske operatører, var 94 procent af dem enten en Samsung- eller en Apple-telefon. Specifikt for Verizon var procentdelen 94 procent, mens den for AT&T var 95 procent, for Sprint 94 procent, og for T-Mobile 91 procent.

På pladserne efter Samsung og Apple finder vi kendte telefoner som Googles Pixel-telefoner med 2-4 procent hos de fire operatører, og OnePlus på 2,3 procent.

Det kommer nok ikke som en overraskelse, at Apple og Samsung er så populære hos amerikanerne, men de procenter, der nævnes her, er jo astronomiske. Det er ikke ofte, at to selskaber sidder på så meget af markedet. De to mærkers popularitet ser heller ikke ud til at dale, selvom selskaber som Google og OnePlus kommer med rigtigt gode produkter.

Det er Galaxy og iPhone, kunderne går efter.

Se også: Sammenlign priser på iPhones

 

Anderledes billede for mobiler købt uden afbetaling

Lidt anderledes ser det dog ud, hvis man ser på de telefoner, der købes uden afbetalingsløsning. Kunder, der betaler deres telefon med det samme, køber oftere lidt billigere telefoner end Apples og Samsungs flagskibe.

I USA er der væsentligt flere, der køber sine telefoner på afbetaling, så markedet for telefoner betalt med det samme er mindre. Alligevel er det interessant at se på forskellene.

Hos Metro By T-Mobile var det telefoner fra Samsung, LG og Motorola, der blev langet over disken i første halvdel af december. Hos Boost Mobile var de fire mest populære modeller i december fra Apple eller Samsung, men LG Stylo 5 kom ind på femtepladsen.

Se også: Nyheder om telefoner