Toyota investerer 500 millioner dollars i Ubers forskning i selvkørende biler
Ifølge Wall Street Journal har Toyota investeret 500 millioner dollars i en aftale, der giver Uber en værdi på 72 milliarder dollars, hvilket er lidt højere end værdien, der blev tilskrevet Uber i december sidste år. Aftalen betyder, at de to selskaber skal samarbejde omkring selvkørende biler og er kommet i hus efter, at Uber selv har skruet ned for blusset på deres selvkørende bil-projekt.
Det skete efter en forfærdelig ulykke tilbage i marts måned, hvor en af Ubers selvkørende biler ramte og dræbte en 49-årig kvinde, da hun krydsede gaden i Tempe, Arizona. Hverken Uber eller Toyota har svaret på Wall Street Journals ønske om en kommentar.
Toyota har tidligere investeret i Uber
Toyota har dog investeret i Uber før. Tilbage i 2016 indgik Toyota et såkaldt strategisk samarbejde med Uber. Den aftale gør det muligt for Uber-chauffører at lease Toyota-biler og betale for det hele med deres indtjening som Uber-chauffører.
Samtidig investerede Toyota en ukendt sum penge i Uber.
Se også: Priser på forbrugerelektronik
Toyota meget seriøse omkring selvkørende biler
Selvkørende biler er også noget, Toyota tager meget seriøst. Bilproducenten er verdens største og de har for nylig startet Toyota Research Institute, der skal udvikle AI-teknologi inden for to områder. Det ene er selvkørende biler og det andet robotter, der skal hjælpe i hjemmet.
Toyota har også annonceret, at de har planer om at bygget et gigantisk anlæg i Michigan, der skal tage sig af at teste svære situationer for selvkørende biler. Altså den slags, der er for farligt at teste ude på offentlige veje. Endelig har japanerne også tænkt sig at investere knap 3 milliarder dollars i et nyt softwareselskab, de har grundlagt for at udvikle softwaresystemer til selvkørende biler.
Se også: Nyheder om selvkørende biler
Uber samarbejder også med Volvo
Det er dog ikke kun Toyota, Uber arbejder sammen med. Også Volvo kan kalde sig en af Ubers samarbejdspartnere. Deres partnerskab går ud på, at Uber bruger Volvos SUV-biler til selvkørende teknologi.
Efter ulykken i Tempe kom det frem, at Uber havde slået bilens automatiske nødbremse fra. Senere viste undersøgelser, at ulykken formentlig kunne være undgået, hvis nødbremsen havde været slået til.
Se også: Nyheder om Uber
Mere om fortællingen
Historien har udviklet sig. Siden vi publicerede artiklen er der kommet mere til historien. Steen Jørgensen kunne ikke slippe temaet. 24/8/2018 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med artiklen om Brevkasse: Selvkørende biler – hvornår kommer de? – Historien bringes videre her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt om sagen..