Så er beviset her – Apple arbejder på en selvkørende bil

Apple har nu officielt søgt om lov til at teste selvkørende biler i Californien og forklarer, at de ser stort potentiale i selvkørende transportmidler.

Så er beviset her – Apple arbejder på en selvkørende bil

Det ser ud til, at Apple er klar til at indrømme det, vi længe har haft mistanke om – at de er på vej ind i bilindustrien. Ifølge DMW har Apple nemlig fået tilladelse til at teste selvkørende biler i Californien, skriver Business Insider.

Se også: Sammenlign pris på iPhone

Apple har ikke egen bil, men kommer med software

Der fremgår ikke noget sikkert om, hvad Apples konkrete planer er, men de har altså nu lov til at teste tre selvkørende biler af modellen Lexus RX540h SUV. I Californien er det nemlig sådan, at man skal ansøge staten om tilladelse til at teste selvkørende biler. Det lærte de fleste, der ikke kendte til den regel nok efter Ubers problemer med netop det sidste år.

Disse nyheder tyder altså på, at Apple ikke er i gang med deres helt egen bil, som der ellers har været mange, der troede. I stedet lader de til at satse på softwaren til selvkørende biler.

Se også: Test af iPhones

Apple indrømmer interesse for selvkørende biler

Siden dette først slap ud, har mange prøvet at få en kommentar fra de så tavse Apple-folk. Men alle er blevet henvist til et brev, selskabet sendte til National Highway Traffic Safety Administration sidste år. I det brev skriver Apple, at de satser hårdt på at studere machine learning og automation, samt at de ser meget positivt på det potentiale, automatiserede systemer kan have på mange områder, herunder transport.

Det, der står mellem linjerne er altså med andre ord: Ja, vi er på vej ind i bilindustrien. Og nu nærmer vi os tilsyneladende tider, hvor de rent faktisk gør det. Så bor man i Californien og ser en Lexus RX540h SUV, kan det altså være Apple, der er ude på vejene og teste deres udstyr.

Se også: Nyheder om selvkørende biler

kilde