Sådan er dine børns smartphones og tablets forsikret på skolen

Flere skoler stiller computere og tablets til rådighed for eleverne, og endnu flere forældre udstyrer deres børn med dyre smartphones, computere og IPads. Men de færreste ved, hvordan forsikringen dækker, hvis dit barn ødelægger eller får stjålet sine egne eller skolens elektroniske udstyr.

Sådan er dine børns smartphones og tablets forsikret på skolen

Det er ikke uden risici, at forældre sender deres børn af sted med iPhones, computere og andre værdigenstande. Den yngste del af befolkningen er ikke altid opmærksomme på at passe på deres dyre ejendele, når de f.eks. er til sport eller leger i frikvarteret.

Hver anden elev i folkeskolen har en smartphone i lommen eller tasken, når de boltrer sig i frikvarteret. Hvert tiende barn får en iPhone som deres første mobiltelefon og over halvdelen af børnene får en helt ny smartphone som deres første mobil. Det er med andre ord kostbart elektronisk udstyr, som vi forsyner dem med.

”Børn bruger i stigende grad tablets og smartphones i undervisningen. Men desværre oplever mange skoler også flere tyverier af de dyre smartphones og tablets. Og vi erfarer ofte, at forældrene ikke er klar over, hvordan deres børn er dækket, når deres smartphone eller tablet går i stykker eller bliver stjålet,” siger Lise Agerley, som er kommunikationsdirektør i Alka.

Skolen dækker ikke, selvom elektronikudstyr kræves

Forældre ved ikke, hvordan deres børn er forsikret, og de bliver ofte overrasket, når skolen ikke dækker børnenes mistede tablets eller smartphones.

”Mange skoler beder børnene om at medbringe deres egne computere eller iPads, som skal benyttes i undervisningen. Derfor tror flere forældre, at skolens forsikring dækker, hvis børnenes elektroniske værdier stjæles på skolen. Men hvis det er forældrene, eller barnet, der ejer tabletten eller smartphonen, er det også deres egen indboforsikring eller elektronik forsikring, der dækker ved tyveri eller ødelæggelse, uanset om det sker i skoletiden”, siger Lise Agerley.

Når skolen stiller udstyr til rådighed

”En anden problemstilling er, at når skolen stiller for eksempel iPads til rådighed for eleverne, er der eksempler på, at nogle skoler beder forældre om at skrive under på, at de overtager ansvaret for skolens iPads, hvis børnene tager dem med hjem. Men skolerne burde som udgangspunkt selv være forsikret, hvis deres eget udstyr ødelægges eller stjæles, og det bør skolen også informere forældrene om”, siger Lise Agerley.

Sådan dækker forsikringen

Indholdet på den bærbare som fotos, film og dokumenter erstattes ikke.

”Selvom forsikringen typisk dækker, hvis børnenes genstande bliver stjålet i klasseværelset eller i omklædningsrummet, så får man jo ikke indholdet erstattet. Derfor kan man som forældre undersøge, og måske stille krav om, at der er aflåste skabe på skolen. Flere og flere skoler investerer heldigvis i lockers, hvor børnene kan lægge deres smartphone og tablet bag lås og slå i løbet af dagen,” siger Lise Agerley fra Alka.

Hvis tabletten går i stykker

Når børnene leger i skolegården, er det ikke kun risikoen for tyverier, man skal være opmærksom på. Mange børn kommer til at ødelægge deres elektroniske udstyr på den ene eller anden måde, når de leger.

”Hvis barnets bærbare computer, smartphone eller tablet bliver stjålet eller skadet, så kan det være en fordel, hvis man også har elektronikdækning på sin forsikring. Hvis skaden er omfattet af forsikringen, så erstattes ens elektroniske genstande nemlig til nyværdi inden for de første 4 år. Og elektronikdækningen omfatter alle ens elektroniske genstande, så man ikke behøver købe nye elektronikforsikringer, hver gang man køber nye Gadgets,” siger Lise Agerley.

Gode råd til forældre:

• Sørg for, at dine børn har en kode på telefon og tablet.

• Undersøg om dine børn kan låse deres værdier inde i et skab på skolen i frikvarter og under idræt, når børnene ikke bruger deres smartphone eller tablet.

• Bed børnene om at lade være med at medbringe de elektroniske genstande i omklædningsrum.

• Lær din forsikring at kende, så du ved, hvordan dit barn er dækket, når uheldet er ude.

 

Opfølgning af sagen

Historien døde ikke med det samme. Steen Jørgensen kunne ikke lade være. Allerede d. 29/10/2013 fulgte vi historien op med en artikel omkring emnet Telenor klar til at sælge iPad Air og iPad Mini retina – Læs fortsættelsen her. De sidste nyheder om temaet finder du her.