Sådan vil Microsoft implementere ChatGPT i Office

Microsoft er efter sigende ved at være klar til at afprøve sin ChatGPT-lignende AI i Word, PowerPoint og Outlook. Her er, hvad vi ved indtil videre.

Sådan vil Microsoft implementere ChatGPT i Office

For ikke så længe siden annoncerede Microsoft ChatGPT i Bing og Edge, og nu har de planer om at bruge samme teknologi i sine Office-programmer for at gøre dem mere effektive og brugervenlige.

Det første interessante spørgsmål at stille sig selv handler om, hvornår Microsoft er klar med AI i Office-appene.

Se også: Billig erhvervstelefoni

Tester ChatGPT i Word, PowerPoint, Outlook 

Ifølge kilder, som The Verge har kontakt med, er Microsoft ved at være klar til at teste de muligheder, AI-teknologien i deres Prometheus Model og OpenAI’s sprog kan give i Word, PowerPoint, Outlook og andre apps.

De test skal kunne begynde allerede i marts 2023.

Hovedårsagen til, at Microsoft vil integrere AI i sine Office-programmer bunder i et ønske om at være på forkant i forhold til konkurrenter som for eksempel Google. Formentlig er en del af årsagen også, at Microsoft gerne vil gøre sine produktivitetsapps mere effektive og brugervenlige.

Ved at integrere AI kan man for eksempel skrive på en mere effektiv måde, få mere nøjagtig information ved søgninger og lettere skabe grafer og oversigter.

Hvordan vil AI fungere i Office?

Microsoft har endnu ikke selv kommet med oplysninger om, hvordan AI’en kommer til at fungere i Word, PowerPoint og Outlook, men ifølge The Verge vil Microsoft gerne have AI-teknologien til at tegne grafer og anden grafik i PowerPoint og Excel.

Derudover kan AI’en måske bruges til at skrive tekst i Word ud fra enkle beskrivelser, og måske tilmed komme med forslag på svar på e-mails eller forbedre søgeresultaterne i Outlook.

Se også: De bedste telefoner til arbejde

ChatGPT i Bing og Edge

Vi skal også huske på, at Microsoft for nylig lancerede Bing med ChatGPT-lingende muligheder. Den kan takket være Prometheus-modellen skabe samtalesvar på søgninger. Modellen er bygget ved hjælp af OpenAI.

Microsoft har desuden introduceret en ny Edge-browser med indbygget AI, der også fungerer ved hjælp af Prometheus. Det er lidt som at have ChatGPT direkte i din browser.

Se også: Bings chatrobot sviner folk og får et sammenbrud

Prometheus bygger på OpenAI

Microsofts nye AI minder om ChatGPT på den måde, at den også er en sprog-AI-teknologi udviklet via OpenAI. Prometheus-modellen, bygget med OpenAI, er fundamentet til Microsofts nye AI.

Modellen har helt transformeret Bings websøgninger, så det giver god mening for Microsoft at teste og integrere teknologien i sine produktivitetsapps.

Se også: Muligheder med kunstig intelligens

Holder øje med Googles konkurrent Bard

Når det kommer til konkurrenterne, er der ingen tvivl om, at Microsoft holder et skarpt øje på Google Bard og den konkurrence, de kommer til at møde inden for chatbot-området.

Bard blev lanceret for få dage siden, men lanceringen var ikke vellykket og Google har fået kritik for at fremskynde lanceringen – selv Google-ansatte har været ude med riven og sige, at Google burde have ventet med lanceringen. Umiddelbart efter lanceringen af Bard faldt Googles værdi med 100 milliarder dollars.

Se også: Nyheder om kunstig intelligens