Afsløring: Samsung anklages for at benytte sig af børnearbejde

Trods påstået nultolerance mod børnearbejde anklages Samsung nu for dette i Kina.

Afsløring: Samsung anklages for at benytte sig af børnearbejde

Samsung har fornylig præsenteret en rapport om vilkårene for ansatte på fabrikker hos kinesiske underleverandører til tech-giganten.

Ifølge rapporten har man lavet inspektioner på over 100 produktionsfabrikker.

Inspektionerne viste blandt andet manglende sikkerhed, overtidsarbejde der bryder med kinesiske regler samt at ikke-myndige unge har håndteret farlige kemikalier.

Derimod, påstår Samsung i sin rapport, er der ikke fundet tegn på børnearbejde blandt de samarbejdspartnere, Samsung har i Kina.

Det har China Labor Watch derimod, skriver Reuters. I en rapport, som overvågningsinstansen med base i USA står bag, konstateres børnearbejde på en fabrik i Dongguan i det sydlige Kina. Fabrikken producerer forskellige mobiltelefoner for Samsung.

Børnearbejdet blev faktisk opdaget og påpeget for to år siden, men selvom Samsung blev gjort opmærksom på dette, så har fabrikken siden da fortsat med at benytte børn til produktionen.

Børnearbejde: Får 4 kroner i timer

Det er også kommet frem, hvordan arbejdsvilkårene ser ud for de ansatte på fabrikken, hvor der ingen fagforening findes og hvor de ansatte aldrig skulle have hørt om fagforeninger.

Arbejdstiden er 12 timer om dagen med to pauser a 30 minutter.

Lønnen for dem, der arbejder med produktion på fabrikken, svarer til cirka 7 kroner, mens de børn, der arbejder og udfører børnearbejde på fabrikken får det, der svarer til cirka 4 kroner.

børnearbejde
børnearbejde

De fleste, der arbejder på fabrikken bor på værelser med 10 personer per værelse.

Guide: Find priser på Samsung mobiler

Der findes ikke varm vand i de områder, hvor de ansatte bor og sover lige som airkondition også er en mangelvare – om sommeren skulle gennemsnitstemperaturen være 34 grader.

Samsung har ingen kommentarer til afsløringerne, men henviser til en pressemeddelelse, som de har sendt ud.

Samsung skulle have opsagt samarbejdet med den involverede fabrik. Ifølge Samsung havde de selv få dage før China Labour Watchs rapport lavet inspektion af fabrikken uden at finde tegn på børnearbejde.