Samsung vil forbedre batteritiden i smartphones med 3nm-chips
Samsung skal snart igang med at producere 3nm chips og de kan måske være løsningen på udfordringerne med batteritiden i smartphones. 3nm chips forventes nemlig at bruge 50 procent mindre batteri. Samsung regner med at begynde masseproduktionen af 3nm chip i 2021. Samtidig er planen, at der skal komme end opdateret 3nm-chip allerede året efter.
Sådan vil 3 nm ship forbedre batteritiden markant
Med den teknologi skal det være muligt at producere chips, der altså bruger 50 procent mindre strøm end de 7nm-chips, man bruger i dag. Samtidig stiger ydeevnen med 35 procent, fortæller Samsung. Som en god nyhed for designteamet fylder en 3nm-chip 45 procent mindre.
Det store spørgsmål er dog, om mobilproducenterne kommer til at bruge chippen i sine mobiler. Samsung udvikler 3nm-chippen med computerindustrien i tankerne, mens taiwanske TSMC producerer chips til Apple, Qualcomm, Nvidia og AMD. I forbindelsen med præsentationen af den kommende 3nm-produktion fortalte Samsungs folk også, at TSMC har en tre gange så stor produktion af komponenter, end Samsung har.
Se også: Find bedste pris på Samsung mobiler
3nm skal give Samsung flere kunder
Det er dog Samsungs mål at lokke flere kunder til med 3nm-chippene. Med i udviklingen af chippene har Samsung deres såkaldte ”gate-all-around” transistor-arkitektur, der skal tage over fra FinFET-teknologien.
Her fortæller marketingschef for Samsung, Ryan Lee, at selskabet har arbejdet hårdt med at komme frem til strømreduceringen for 3nm-chippene og at netop gate-all-around-løsningen var den bedste.
Det er da også netop den strømbesparende egenskab i 3nm-chippene, der bør tiltale mobilproducenterne, men Samsung forventer også stor interesse fra selskaber, der producerer computerteknologi med høj ydeevne.
Se også: Find mobiltelefoner med meget hurtig brugerflade
TSMC satser også voldsomt på 3nm chip
Samsung bliver naturligvis ikke alene på markedet om at producere 3nm-chips. TSMC har efter sigende investeret 19,5 milliarder dollars på at bygge en ny fabrik i Taiwan, der skal producere 3nm-chips.
Blandt TSMCs store kunder finder vi AMD, der har konkurreret med Intel om at udvikle hurtigere og mere strømbesparende chips.
Se også: Nyheder om processor
Mere om sagen
Få den kronologiske fortsættelse af sagen og anvisning til hvor du finder seneste nyt om temaet. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. Allerede d. 8/5/2019 gik redaktionen videre med en artikel omkring temaet OnePlus 7 Pro får helt sikkert HDR10+-skærm – Artiklen kan du læse her. Temaet lever stadig. Tjek de sidste nyheder om teknologi..