Del det du ser med Samsung Gear VR på tv med Chromecast
Når man har et VR-headset på hovedet, er man normalt den eneste, der kan se, hvad der foregår på skærmen, men det har nu ændret sig. Har man et Samsung Gear VR headset kan man nu dele det, man ser, med andre på et fjernsyn via Chromecast. Det oplyser Oculus, der står bag den tekniske del af Gear VR headsettet.
Se også: Minecraft til Gear VR
Gear VR med Chromecast understøttelse
Oculus forklarer, at Gear VR med den nyeste software-opdatering understøtter Chromecast og når man har hentet den, vil man altså kunne vise det, man ser med headsettet på hovedet til andre på et fjernsyn. Dermed kan andre også få del i VR-morskaben. Den seneste udgave af Gear VR kommer med en fysisk kontroller og den fungerer faktisk godt. Vi har netop fået den til test og prøve at bruge den med et spil og det var faktisk overraskende sjovt og velfungerende.
Med Chromecast-understøttelse vil andre så også kunne se med, når man spiller.
Se også: Motion Control til Gear VR
Google Daydream får også Chromecast
Google har fornylig annonceret, at de også vil lade deres VR-headset Daydream understøtte Chromecast og det vil ske i løbet af sommeren.
Se også: Nyheder om VR headset
Flere artikler om VR
Siden vi publicerede denne artikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen kunne ikke slippe temaet. 18/5/2017 fulgte redaktionen op med en artikel med fokus på Undersøgelse: Interessen for VR-headet er meget begrænset – Du kan læse det videre forløb her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om temaet..