Samsung indgår samarbejde med Hyundai om opkoblede biler
Samsung Electronics og Hyundai Motor Group indleder nyt et samarbejde, der fokuserer på at forbinde platforme til biler og intelligente hjem.
Tanken er, at der er et stort potentiale i nemt at kunne fjernstyre apparater og forbundne bilsystemer.
Se også: Test af smarthjem produkter
SmartThings vil understøtte Hyundai og Kia
Under aftalen vil Samsung udvide sin eksisterende SmartThings-platform til at understøtte Hyundai- og Kia-mærkede forbundne biler, herunder elbiler.
Hjem-til-bil- og bil-til-hjem-systemerne vil være designet til at forbinde husholdningsapplikationer med infotainmentsystemer i biler for at give fjernbetjening i begge retninger.
Se også: Billig forsikring af elbiler
Styr hjemmet fra bilen – og omvendt
Opgaver, der kan udføres via appen, vil omfatte start af bilen, åbning og lukning af vinduer og aktivering af aircondition. I bilen vil brugerne kunne styre forskellige apparater og udføre energistyringsopgaver.
Samsung hævder, at den kombinerede platform vil gøre det muligt at programmere faste rutiner, f.eks. når en morgenalarm går i gang, så åbnes gardinerne i huset, og lyset tændes, før bilen indstiller sig selv til en passende temperatur forud for en pendlertur.
Samsungs EVP Chanwoo Park forklarer, at samarbejdet vil føre til integrerede tjenester “optimeret til fremtidige livsstile” og tilføjer, at de vil være i stand til at forbedre kundeoplevelsen betydeligt i både hjemmet og bilen.
Se også: Nyheder om elbiler