Samsung på desperat jagt efter “the next big thing”
samsung The Next Big Thing: Samsung døjer for tiden med stagnerende salg. Galaxy S5-hypen gik relativt hurtigt over og tablet-salget er faldende.
Og med et helt internet, hvor det fyger rundt med artikler og rygter om Apples kommende iWatch og iPhone 6 med store skærme, som helt sikkert vil smide sig ind i kampen op de kunder, der ønsker virkelig store mobiler, så føler Samsung sig formentlig presset. Det er nok derfor, at Samsung nu kaster millliarder af kroner efter forskning og udvikling.
Hyrer som gale
Samsung vil bruge 300 millioner dollar, cirka på et nyt ultra moderne forsknings- og udviklingscenter i Silicon Valley. Det skal være klar til næste sommer.
Men allerede nu gør de deres ypperste for at kunne fylde den 102.000 kvadratmeter store og ti etager høje bygning med verdens bedste folk inden for teknik og udvikling.
”Jeg arbejder som en gal på at hyre branchens topforskere og toptalenter”, fortæller Bob Brennan, Senior vice president hos Samsungs Memory System Application Lab, i et interview med med Business Insider.
Samsung har allerede 10 forskningscentre i USA, hvor 7 af dem ligger i Silicon Valley. Her arbejder i alt 500 forskere for Samsung. Det nye forskningscenter har plads til 2.000 folk.
Om Bob Brennan får held af sine rekrutteringer bliver spændende at se.
Ifølge en undersøgelse fra konsulentfirmaet Strategy& (tidligere Booz & Company) investerer Samsung mere end noget andet tech-selskab i forskning og udvikling.
Billig Samsung Galaxy S5? Find bedste pris
Alligevel havner de kun på en tredjeplads på listen over selskaber, der anses som mest innovative i verden. Google og Apple indtager de to første pladser.
Det er en placering, som, ikke mindst med tanke på de nye mobilproducenter der synes at poppe op overalt, ikke kommer til at ændre sig for Samsung. Den seneste kvartalsrapport fra Samsung var den dårligste i to år.