Samsung: Ny hukommelseschip er et gennembrud
Som de fleste andre teknologiproducenter holder Samsung sig ikke tilbage, når det gælder om at fremhæve sine egne produkter. Det gælder selvfølgelig også deres hukommelseschips og den nyeste af dem ser Samsung som intet mindre end gennembrud.
Ny RAM-chip fra Samsung er et “gennembrud”
Det drejer sig om en 16 gigabit LPDDR5 mobil RAM-chip, der skal være den første hukommelseschip lavet ved hjælp af ”extreme ultraviolet lithography”.
Her bruger man lasere og lysfølsomme kemikalier. Udover at give Samsung en fordel frem for konkurrenterne, er det også en stor hurdle i udviklingen, som Samsung er kommet over. Noget, der kan give plads for vækst i hele industrien.
Se også: Billig Samsung Galaxy S10
Tyndere og hurtigere telefoner
Det skulle også gerne give pote for brugerne. De 6,4 Gbps båndbredde er omkring 16 procent hurtigere end de 12 gigabit-chips, vi tidligere har set, mens en 16 GB-pakke af chips er omkring 30 procent tyndere.
Det kan føre til tyndere telefoner eller mere plads til andre komponenter som batterier eller kameraer.
Samsung ser da også selv den nye hukommelseschip som ideel til smartphones i den dyre ende, også konkurrenternes. Det er med andre ord meget muligt, at din næste telefon har betydeligt bedre forudsætninger for at køre flere apps samtidigt og klare krævende opgaver. Samsung håber dog også, at LPDDR5 kan bruges i in-car-teknologi, hvilket vil give hurtigere og bedre infotainmentsystemer.
Se også: Nyheder om chipset