Samsung og Google på vej med Dolby Atmos-rival
Samsung og Google har arbejdet bag kulisserne for at skabe en ny 3D spatial audio-teknologi, der skal udfordre Dolby Atmos.
De to tech-giganter kalder teknologien for ‘Immersive Audio Model and Formats’ (IAMF) og hævdes at være den første open source 3D spatial audio-teknologi.
Se også: Fremtidens teknologi
Royalty open source HDR- og 3D-lyd
Arbejdet med IAMF begyndte tilbage i 2020 gennem Samsung og Google i et såkaldt joint venture-samarbejde, som de kalder for Project Caviar. Tanken med projektet er at fremme åbne og royaltyfri HDR-video og 3D-lydalternativer.
WooHyun Nam fra Samsung Research’s Visual Technology Team forklarer, at IAMF gør lyd mere realistisk ved at give lyttere mulighed for at høre lyd foran, bagved eller til begge sider og også over eller under dem.
“Når IAMF-teknologien anvendes på tv-højttalere og soundbarer i hjemmet, kan lytterne høre lyde som fugle, der flyver hen over hovedet på dem på deres tv derhjemme.”
Se også: Hvilke telefoner tager de bedste billeder?
Bruger AI og deep learning til at forbedre lyden
Samsung forklarer, at IAMF bruger AI og deep learning-teknologi til at analysere scener og justere lydniveauer, hvor det er nødvendigt. Et eksempel er, hvordan lydsporet og baggrunden skal være i fokus i visse scener i tv og film. “IAMF vil balancere lyden i disse tilfælde. På samme måde vil teknologien finjustere lyden, når der er dialog mellem karaktererne, så lytteren kan fokusere på samtalen,” forklarer Nam.
Det er også muligt at benytte sig af personlige tilpasningsmuligheder, for eksempel at kunne tilføje mere power til lydeffekter fra en actionscene eller forbedre dialogen under samtaler.
Se også: Nyheder om lyd