Samsung tester selvkørende biler med AI
Samsung har fået tilladelse til at teste selvkørende biler ude på offentlig vej i Californien, vel at mærke samtidig med at almindelige bilister færdes på vejene.
Dette er naturligvis det næste skridt mod, at almindelige mennesker kan komme til arbejde, eller hvad vi nu skal, med et køretøj, der er styret af en computer. Også i Storbritannien er der blevet givet tilladelser til færdsel med selvkørende køretøjer. Der drejer det sig om tre lastbiler i et eksperiment en gang i 2018.
Se også: Priser på mobiler fra Samsung
Biler med AI-teknologi fra Samsung
Nu er det ikke sådan, at Samsung selv har bygget en selvkørende bil, det har de på nuværende tidspunkt slet ikke tænkt sig. Men biler vil ifølge BBC indeholde AI-teknologi fra Samsung. Denne teknologi har for Samsung taget et stort skridt frem på det seneste, især efter opkøbet af Harman sidste år, der netop laver lyd til køretøjer.
Selve bilproducenten kan muligvis være Renault, som Samsung har indgået forretningsaftale med, eller Hyundai. Det er Califoniens Department of Motor Vehicles, der har givet tilladelsen til Samsung. Tidligere har også Apple, GM, BMW og Nvidia fået tilladelse.
Se også: Bedste pris på Samsung Galaxy Note 8
Handler om mere end blot selvkørende biler
Teknologien bag selvkørende biler handler ikke kun om, at bilen skal køre selv. Samsung skulle efter sigende være interesserede i at udvikle særlige algoritmer til udfordrende vejrforhold, og andre særlige og smarte funktioner, der er tænkt ind i AI-teknologien, handler for eksempel om at holde trætte bilister opmærksomme på deres kørsel.
I fremtiden har mange af udviklerne bag selvkørende teknologi tænkt sig, at bilerne skal kommunikere direkte med hinanden. Det skulle også gerne være til fordel for menneskerne og holde os mere sikre. Samtidig er der også mange ubesvarede spørgsmål om sikkerheden omkring de selvkørende biler.
Se også: Nyheder om selvkørende biler
Dette bør du vide om leasing af elbiler
Redaktionen har mere i sagen
Meget er sket siden redaktionen postede artiklen. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. 24/8/2017 postede redaktionen en ny vinkel med en artikel der omhandler Apple vil have selvkørende shuttle til personalet – Forstættelsen i sagen kan læses her. Tematikken er fortsat aktuel. Klik her for de sidste nyheder..