Scandic først med digital satsning på aviser og magasiner
Scandic bliver første danske hotelkæde, der tilbyder sine gæster ubegrænset adgang til mere end 5.000 internationale aviser og magasiner – og det digitalt.
Læsningen af disse magasiner vil ske med canadiske PressReader og som gæst vil man både kunne at læse aviser og magasiner online på hotellerne og videre på rejsen.
Af internationale publiceringer kan nævnes The Washington Post, Dagens Nyheter, Vogue, The Guardian og Le Figaro.
Se også: Mobiltelefoner der er gode at læse på
Sådan læser man aviser og magasiner online hos Scandic
Adgangen til magasinerne og aviserne kan se via egen laptop, tablet og smartphone via hotellets trådløse netværk. Det er muligt at downloade op til fem publikationer om dagen.
“Vi ser den nye digitale tjenesten som en mulighed for at tilbyde vores gæster et godt, fleksibelt og prisvindende produkt, som de kan bruge, hvor og hvornår de vil. Særligt for vores udenlandske gæster er den digitale tjeneste bekvem, idet de får mulighed for at læse deres foretrukne aviser og magasiner, selvom de er væk hjemmefra”, siger Casper Puggaard, salgs- og marketingdirektør Scandic Danmark.
Se også: Mobilabonnementer med magasiner, aviser og tjenester
Tag aviser og magasiner med efter check-ud
Han hæfter sig især ved muligheden for gæsterne for at tage både aviser og magasiner med på rejsen, når de checker ud.
“Verden udvikler sig konstant i den digitale retning, og lige netop det vil vi gerne imødekomme ved at gøre læsningen på f.eks. tablet og smartphone uafhængig af netværk. Vores digitale fokus ser vi absolut som en klar serviceforbedring og kundefordel”, siger Casper Puggaard.