Skal din nye chef være din Facebook-ven?
Telia har undersøgt danskernes arbejdsrelationer på Facebook og giver sammen med rekrutteringsfirmaet Hartmanns gode råd om karrierefremmende adfærd på sociale medier.
I en ny repræsentativ undersøgelse svarer hele 58 procent af danskerne, at de er venner med deres kolleger på Facebook. Når det handler om at være venner med chefen, er procentsatsen dog mere en fire gange lavere, idet kun 14 procent af os er forbundne med chefen på Facebook – og det kan der være gode grunde til.
Hvis du ikke kunne forestille dig at have din chef på besøg hjemme i stuen og lade ham eller hende bladre gennem dine private fotoalbum eller overhøre dine samtaler med gamle skolekammerater – så kan det være en god ide at overveje, om du overhovedet skal være venner med chefen på Facebook, eller i hvert fald få opdateret privatindstillingerne på din profil.
Se oversigt: De 10 bedste smartphones!
3 gode råd om synlighed på Facebook
- Brug Facebooks listefunktion til at organisere dine venner i grupper. Sæt forskellige indstillinger for, hvad de skal have adgang til at se på din profil.
- Indstil din Facebook-profil til, at du altid skal godkende indhold, du er tagget i, før det lægges på din tidslinje.
- Tjek, hvad dine venner og ”ikke-venner” kan se på din Facebook-profil og opsæt dine privatindstillinger ud fra det.