Skype dropper krav om konto for at deltage i videosamtaler
En af de ting, der har gjort Zoom så populær – på bekostning af for eksempel Skype – er, at det ikke er nødvendigt med en konto hos dem for at kunne være med i videosamtaler. Så længe den, der er vært for samtalen, har en konto og har skabt et samtalerum, skal de bare sende et link til de andre. Så kan dem med linket deltage, hvad enten de har en konto eller ej.
Skype kan nu bruges uden en konto
Desværre for Zoom er der på det sidste kommet en hel del urovækkende oplysninger frem om deres måde at håndtere brugernes privatliv og sikkerhed. Det er derfor ikke så underligt, hvis mange ikke er så bekvemme med at bruge Zoom lige nu.
Heldigvis er Microsoft kommet med en opdatering til Skype. Den kan hjælpe på situationen – de har nemlig fjernet kravet om, at man skal være registreret bruger. Tidligere var det et krav, at alle deltagere i en samtale havde en Skype-konto. Nu fortæller Skype, at man kan skabe et unikt link, dele det med samtaledeltagerne og derefter tale løs så meget, man orker.
Der er ingen begrænsning på hvilke funktioner, man kan bruge, og linket udløber ikke tidsmæssigt.
Se også: Bedste mobilabonnementer til virksomheder
50 deltagere mod 100 i Zoom
Microsofts videotjeneste har dog andre begrænsninger i forhold til Zoom. For eksempel kan man højst være 50 deltagere i en Skype-samtale, mens man kan være 100 hos Zoom.
På den anden side behøver man som oftest ikke være så mange i en videosamtale. Derfor vil det i de fleste tilfælde formentlig ikke noget problem.
Opdateringen burde allerede være ude, så nu er det bare at invitere alle dem, du savner eller behøver at tale med til en snak i cyberspace. Skype har dog ellers virket til at blive kørt lidt ud på et sidespor. I stedet har Microsoft fokuseret mere på Teams til chat og videochat.
Se også: Nyheder om Skype