Skype Translator – oversættelse i realtid

Skype Translator er nyeste tiltag fra Skype og vil tilbyde oversættelse i realtid – nu kan man se et preview af den nye tjeneste på video.

Skype Translator: Skype ændrede vores måde at kommunikere på for mere end 10 år ved at gøre det gratis at ringe på tværs af landegrænser over internettet.

Nu er Skype klar til at vise en ny mulighed, der skal gøre det endnu lettere at kommunikere med hinanden på tværs af sprog.

Tilbage i maj kunne vi skrive om Skype Translator, som Microsoft (der ejer Skype) viste frem og som den nye Microsoft-direktør Nadella kaldte for ’magisk’. Og det er netop Skype Translator, som Skype nu er klar til at give mere indblik i.

Sådan finder du det billigste mobilabonnement.

 

Live oversættelse mellem spansk og engelsk

I første omgang vil oversætterfunktionen kunne håndtere de talte udgaver af engelsk og spansk, mens der vil kunne oversættes mellem mere end 40 sprog på tekst, altså via instant messaging. Og der er altså tale om live-oversættelse, mens man enten taler eller skriver sammen.

For at kunne benytte sig af Skype Translator, skal man skrive sig op vi Skype Translator-siden og bruge Windows 8.1 på sin computer.

For at prøve tjenesten af, satte Skype elever i en mexikansk og en amerikansk skole til at spille et spil, hvor børnene ved at stille hinanden Spørgsmål skulle finde frem til, hvor hinandens skoler lå og du kan se, hvordan det gik for sig i videoen herover.

skype translator

Flest mulige sprog

Skype Translator bygger på maskinlæring, hvilket betyder, at jo mere tjenesten bliver brugt desto bedre bliver den.

Uden at sætte præcis antal sprog på, så oplyser Skype, at deres mål er at kunne oversætte mellem flest mulige sprog på flest mulige platforme i fremtiden.

Se også: Sammenlign priser på taletid.