Snapchat-linser i Microsoft Teams føjer humor til kedelige møder
Linserne giver brugerne mulighed for at tilføje AR-filtre (augmented reality) til deres Teams-videoopkald. Under et Teams-møde vil en roterende samling af 26 populære linser være tilgængelig for brugerne.
Integrationen mellem Teams og Snapchat linser benytter Camera Kit, som er en del af Snaps udviklingsværktøjer og som giver mulighed for Snap-partnere mulighed for at bruge AR-teknologien i deres egne applikationer og websteder.
Se også: Færdig samlet PC
Flere måder at bruge Microsoft Teams på
Tanken med at integrere Snapchat linser i Microsoft Teams er at give de 300 millioner brugere flere måder at engagere sig, deltage og arbejde på på en humoristisk måde.
Det er nok ikke i alle mødesituationer, der er lige smart at benytte linser, der forvandler en person til en tegneseriefigur, som tilføjer sjove baggrunde til en video, eller som bringer faldende sne ind på kontoret.
For at bruge linserne klikker man på “Videoeffekter” i Teams og vælge fanen “Snapchat” – her finder man så de 26 forskellige linser.
Se også: Stor opdatering gør Microsoft Teams meget hurtigere
Bruger Snapchat-linser i videolæringsplatform
Microsoft bruger allerede Camera Kit og Snaps AR-funktionalitet i Flip, som er en videolæringsplatform. Flip giver lærere mulighed for at poste emner og spørgsmål for at stimulere videodiskussioner blandt elever.
Og det har haft en positiv effekt på brugen af Flip. Efter at Snap AR blev tilføjet til Flip, er der sket en stigning på 60 procent i antallet af elever og lærere, der laver videoer.
Camera Kit bliver også brugt af blandt andet Samsung, Disney og Microsoft.
Se også: Nyheder om kontorarbejde