Snapdragon 875 giver opladningshastighed et boost
Snapdragon 875 er den næste topchip fra Qualcomm, der forventes at blive en voldsom opgradering i forhold til den nuværende topchip, Snapdragon 865. Snapdragon 865 er produceret på en 7nm proces, mens næste generation kommer til at blive produceret på en 5 nm proces.
Det gør den meget hurtigere og mere strømeffektiv. Derudover har den et X60 5G-modem med ombord.
2021 telefoner får 100W opladning med Snapdragon 875
Kilden bag rygtet er leaksteren Digital Chat Station, og ifølge rygte kommer næste års telefoner til at få en ordentlig opgradering, når det gælder opladning – 100 W lynopladning. Qualcomm har endnu ikke præsenteret eller annonceret den kommende chip, men udover 100 W lynopladning skulle de gaming-fokuserede telefoner også kunne blive udstyret med store batterier.
Det betyder, at den ikke blot lader hurtigt, den har også bedre batterikapacitet. For en gaming-telefon betyder det længere spilletid, inden det er nødvendigt at fylde på igen.
Xiaomi har allerede demonstreret en lignende løsning, nemlig deres 100W Super Charge Turbo-løsning, der fylder et 4.000 mAh batteri fra 0 til 100 procent på blot 17 minutter.
Se også:
Lynopladning skader batteriernes levetid
Der dog en hage ved det hele. På den korte bane er det dejligt med hurtig opladning, men på den lange bane kan det gøre mere skade end gavn på telefonen. OPPO er kommet frem til, at deres 40W lynopladningsteknologi går voldsomt udover selve batteriets levetid. Lynopladning skader ganske enkelt batteriets kapacitet.
VP for Xiaomi, Lu Weibing har også talt om begrænsningerne ved super hurtig opladning. Det gælder blandt andet det tab i kapacitet, vi nævnte ovenfor, men også problemer med implementering, problemer med bæredygtighed, sikkerhedsspørgsmål och udfordringer med kompatibilitet.
Skal man spille en længere tid, kræver det meget af batteriet. Derfor har Asus’ nyeste spil-telefon ROG PHONE II et gigantisk 6.000 mAh-batteri.
Se også: Find telefoner med lang batteritid
Snapdragon 875 telefoner klar i 1. kvartal 2021
Snapdragon 875 kommer desuden med 5G, hvilket kommer til at trække endnu mere batteri. Det kan være en af årsagerne til, at de kinesiske mobilproducenter gerne sender telefoner på markedet med en kombination af store batterier og lynhurtig opladning.
Stemmer alt dette, kan vi forvente de første gaming-telefoner med med Snapdragon 875 i første kvartal af 2021.
Se også: Nyheder om telefoner