Personer med synshandicap kan nu lettere bruge en Chromebook

Der er en rigtig god nyhed i den seneste opdatering af ChromeVox, der er skærmlæseren i Chromebooks-computerne. Opdateringen er en del af den nyeste Chrome OS-opdatering og den opdaterede skærmlæser gør, at Chromebooks fungerer bedre med blindskrift.

Personer med synshandicap kan nu lettere bruge en Chromebook

Der er måske flere mennesker verden over, der er svagtseende, end vi lige går og tror. 300 millioner faktisk. Og den teknik, alle vi andre tager for givet kan være en stor udfordring for dem.

Vi er meget afhængige af synet, både når vi skal lægge information ind i for eksempel computeren, og når vi skal hente information fra den.

Mange af de store kanoner i tech-verden, Google, Apple og Microsoft for at nævne nogle, har gjort meget for at gøre teknikken mere tilgængelig. Det gælder også Chromebook.

Se også: Fordele ved Chromebook

 

Sådan understøtter Chromebook blindskrift for svagtseende

ChromeVox vil mere end at være et tale-til-tekst-system. Det skal hjælpe med at navigere på både touch-skærmen og tastaturet, samt understøtter visse blindskrifts displays, hvor man kan få adgang til teksten og beskrivelserne af andre visuelle ting.

Kombineret med en finjusteret traditionel skærmlæser giver dette mere information til den synshandicappede, hvilket igen gør det meget nemmere at kommunikere med softwaren. Det kan virkelig være en meget imponerende ting at se, hvis man har mulighed for at se en demonstration af den slags teknologi. For dem, der er afhængige af det, gør det en ubeskriveligt stor forskel.

Se også: Ulemper ved Chromebook

 

Nye menuer og blidskriftsdisplay

Blandt nyhederne er nye menuer og blidskriftsdisplay for at lette læsningen, og såkaldte ”earcons” skal hjælpe med at give et billede af, hvordan det hele fungerer.

De nye menuer har blandt andet en liste over åbne faner, ChromeVox’ forskellige muligheder og indstillinger af tale. Der er også en liste over de ting, du kan kommunikere med på skærmen. På den måde er det også lettere at lære at brug ChromeVox.

På et forbundet display med blindskrift finder du kommandoer til at kommunikere med og navigere på skærmen, og du behøver derfor ikke skifte frem og tilbage. På den måde bliver hele arbejdsgangen meget mere flydende, så du i stedet kan fokusere på dit arbejde og ikke på selve kommunikationen med enheden.

Se også: Hvilke Chromebooks kan køre Android-apps?

Beskriver det der sker på websiden

”Earcons” er en nyhed, der beskriver forskellige ting på siden. Det kan være links eller knapper, og det kan være allerede, mens siden loader.

På den måde får du hurtigt et billede af sidens layout, og hvordan den fungerer. Teknikken, der benyttes, er stereo audio-positionering, der simpelthen gennemgår siden og fortæller dig det hele via højtalere eller høretelefoner.

Se også: Rygte: Google dropper Chrome OS

ChromeVox Panel: Hjælp til assistent

En sidste nyhed er et nyt ChromeVox Panel, der hjælper en lærer eller assistent med at arbejde sammen med den synshandicappede. Det ligger i toppen af skærmen og viser både tekst og blindskrift, så en seende kan følge med i det, personen, der bruger blindskrift, læser og laver.

Det er så vigtigt med forbedringer som disse. Det er ikke let for nogen at skulle lære en ny brugerflade eller lignende at kende, og der er ingen grund til, at det skal være sværere, bare fordi du samtidig har svært ved at se skærmen.

Se også: Nyheder om Chromebook