TDC jubler over unges store interesse for IT-uddannelser – og har samtidig en bøn

Interessen for IT-uddannelser blandt unge ansøgere er vokset massivt i år - det glæder TDC, der samtidig har en bøn til universiteterne

TDC jubler over unges store interesse for IT-uddannelser – og har samtidig en bøn

Unge, der søger ind på uddannelser rundt om i Danmark, har vist stigende interesse for IT-uddannelse. Stort set alle uddannelsesinstitutioner, der udbyder studier inden for IT, melder om stigende interesse, størst har stigningen været på IT-Universitetet med 1.715 ansøgninger, en stigning på 47 procent i forhold til sidste år.

Den store interesse vækker begejstring hos IT-branhcen, hvor direktør Birgitte Hass forklarer, at hvis ikke vi kan finde de kræfter, der skal til inden for dette felt, så går det ud over Danmarks fremtid, fordi vi så ikke kan skabe de digitale løsninger. “Så det er umådelig positivt, at de unge har set, at der er brug for dem på de digitale fronter”, slår hun fast.

Se også: Priser på de bedste smartphones

 

TDC jubler over stor IT-interesse blandt de unge ansøgere

Også i TDC Group vækker den store stigning i ansøgninger til IT-uddannelser stor glæde, lyder det fra Jens Aaløse, der er koncerndirektør i TDC Group.

“Det er meget glædeligt, at de unge har interesse for IT-fagene. Det er noget, vi har sukket efter i branchen. Hvis ikke vi i højere grad sikrer flere IT-uddannede fagpersoner, risikerer vi opbremsning i væksten – både i produktivitet og antal arbejdspladser. Det har vi som samfund ikke råd til, så det er godt nyt, hvis det er en ny tendens blandt de unge”, lyder det i følge Jens Aaløse.

Han forklarer, at der i dag mangler mere end 3.000 med de rette digitale kompetencer i Danmark og at det er et tal, der kun stiger i årene, der kommer. “Derfor håber jeg, at dette er et første fingerpeg om, at tendensen er vendt”, siger Jens Aaløse.

Se også: Sammenlign mobilpriser hos Yousee

TDC vil have langt flere midler i forskning i tekniske videnskaber

Jens Aaløse forklarer, at de i TDC Group har brug for IT-, tele- og tekniske kompetencer af alle slags. “Det er alt fra for eksempel teknikere til udrulning af ny teknologi over it-udviklere og -specialister til dataanalytikere i business intelligence. Så jeg glæder mig hver gang, der er en mere, der starter på en teknisk videregående uddannelse”.

Han har samtidig en bøn til universiteterne:  “Vi anbefaler i øvrigt, at der bliver langt større fokus på forskning i tekniske videnskaber, og der er behov for, at universiteterne opprioriterer den erhvervsrettede forskning. De samlede offentlige og private forskningsinvesteringer skal op på Barcelona-niveau, der er 3 procent af BNP og andelen af F&U-midler, der bruges til de tekniske videnskaber, skal op på 20 procent”, opfordrer Jens Aaløse.

Se også: Nyheder om IT og uddannelse