TDC med god kundeservice: Sådan vender man nedtur til optur
TV-nedbrud en fredag aften er nederen, men måske man lige kan overleve – men tv-nedbrud både fredag OG lørdag?! Men det var tilfældet hos TDC i sidste uge, hvor omkring 20.000 TDC-kunder var ramt af sort skærm på grund af system- og databasefejl.
En uheldig weekend, som TDC selv kalder det og TDC-kundeservice har formentlig haft et utal af sure kunder i røret og samt frytgtet en decideret shit-storm på Facebook. TDC kom dog de fleste sure røster i forkøbet og lagde selv en video på Facebook, hvor de undskylder for de gener, som nedbruddet forårsagede samtidig med, at de kompenserer med to gratis premiere-film til alle TDC-kunder.
Se også: Spar mange penge på tv-pakke med ny tilbudstjeneste
Positive kommentarer på Facebook
Det har kastet en masse positive kommentarer af sig fra TDC-kunderne på Facebook.
En TDC-kunde skriver for eksempel: “Super Nice, TDC. Det er da ikke helt så ringe at være TDC kunde”, mens en anden skriver: “Det er altid surt, når teknik svigter, men stort at I ikke prøver at smide ansvaret fra jer. Stor applaus til TDC”.
Du kan se TDC undskylde her.
Se også: Sådan kan du spare penge på film og tv-serier med mobilabonnement