TDC skal levere mobiltelefoni til Dongs 6.500 medarbejdere
TDC afsluttede i marts en landsdækkende udbygning af sit mobilnet og i kølvandet på den opdatering målte Teknologisk Institut de danske netværk med TDC som vinder.
Og lige netop dækningen var et krav for Dong Energy, forklarer Mark Navas, Senior Director fra DONG Energy, da deres medarbejdere arbejder mange steder i landet:”Samtidig har vi vægtet rapportering og fakturering via webportal højt”, siger Mark Navas.
Se også: Her er de nye TDC mobilabonnementer
Netværket var afgørende
TDC er ikke overraskende glade for Dong Energy har valgt dem som leverandør de kommende år. “For stadig flere erhvervsaktive gør det sig gældende, at vi i stigende grad arbejder mobilt og derfor er afhængige af en stabil og hurtig mobilforbindelse. Kvaliteten af vores mobilnet spiller derfor en afgørende rolle, og vi er stolte over den mobiloplevelse, som vi leverer på vores nye net siger”, vicedirektør Eva Birgitte Bisgaard fra TDC Erhverv.
Foruden mobiltelefoni indeholder aftalen også fastnettelefoni samt hjemmearbejdspladser. Aftalen mellem de to selskaber løber i tre år og har en værdi af et større to-cifret millionbeløb.