TDC truer – Danmark bliver en vedligeholdelsesforretning på digital infrastruktur

TDC truer med at flytte netværksinvesteringer til andre nordiske lande, hvis der ikke lempes på de hårde reguleringer, der er for de danske mobiloperatører.

TDC truer – Danmark bliver en vedligeholdelsesforretning på digital infrastruktur

Carsten Dilling, TDC’ direktør, kalder det dybt godnat, at de danske mobiloperatører er hårdere reguleret end alle andre europæiske mobiloperatører.

Over for berlingske.dk raser Dilling således over, at TDC er god dansk skatteyder, at de ikke gemmer sig i skattely og bygger eget netværk og henviser til store spillere som Netflix, Google og Amazon, der via skattehuller og uden at skulle investere i infrastruktur ikke behøver følge samme spilleregler som TDC, Telia, Telenor og 3.

 

Dansk digital infrastruktur forringes

Carsten Dilling ønsker der sker ændringer på det danske telemarked for at gøre konkurrencen om kunderne med retfærdig. Sker det ikke, kan TDC meget vel flytte en del af sin milliardinvestering i dansk infrastruktur til udlandet.

Sker det, så “bliver Danmark en vedligeholdelsesforretning på digital infrastruktur, og det kan ingen være tjent med”, siger han ifølge berlingske.dk.

Se også: Find billig mobilabonnement.

Erhvervsstyrelsen ønsker vækst for hele Danmark

Erhvervsstyrelsens vicedirektør Katrine Winding medgiver over for berlingske.dk, at der skal være rimelige vilkår for de danske mobiloperatører, men at det ikke handler om at skabe vækst og arbejde kun i telesektoren – det er hele det danske erhvervsliv, der skal sikres flere jobs.

 

Behov for massive investeringer

Noget tyder på, at der er behov for mere massive investeringer i de danske netværk. En undersøgelse YouGov gennemførte for Kommunernes Landsforening afslørede for nylig, at 67 procent af landets kommuner har områder med dårlig eller ingen mobildækning. Det står i skærende kontrast til teleselskabernes dækningskort, som indikerer at op mod 98,99 procent af Danmark har mobildækning.

Du kan se mere om operatørernes netværk og de udfordringer de har i Onetake Mobil. Her forklarer vi hvilke forhold som rent faktisk bestemmer mobildækningen du oplever og hvad du selv kan gøre for at forbedre dækningen. Telefonernes mobilantenner bærer en stor del af skylden. Se hvilke telefoner som har gode og dårlige antenner – Telefonernes SAR-værdier kan indikere god/dårlig mobilantenne.

Du skal spole frem til 10 minutter og 30 sekunder i videoen herunder for at se, hvor vi diskuterer de danske mobilnetværk og infrastrukturer.