Pernille Erenbjerg

TDC’s nye topchef: Vi er rygraden i det opkoblede Danmark

Pernille Erenbjerg er netop tiltrådt om ny administrerende direktør i TDC efter at Carsten Dilling fra i dag og med øjeblikkelig virkning stopper i TDC.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Hun er glad for, at TDC efter mange kvartaler i træk med tusindvis af mistede mobilkunder nu endelig kan vise, at de har sat prop i hullet og faktisk kom ud af sidste kvartal med 13.000 flere mobilkunder. Der er dog stadig store udfordringer, der skal arbejdes med, understreger hun og peger specielt på tv-forretningen, hvor TDC stadig taber kunder.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: TDC mobilabonnementer er overskuelige, attraktive og fordelagtige

Skal udnytte at have Danmarks bedste netværk

Pernille Erenbjerg er dog fortrøstningsfuld:
”Vi har 9.000 yderst engagerede medarbejdere, der vil TDC det bedste. Det er vigtigt. Vi har Danmarks bedste netværk – det er alfa omega for kundernes oplevelse og det er helt basalt en kæmpe fordel for os. Det skal vi udnytte, gøre bedre og bygge på”.

 

“Vi er rygraden i det opkoblede Danmark”

Carsten Dilling har tidligere i år flere gange peget på, hvor svært det er at lave forretning i Danmark og at TDC ser den største vækst i lande som Norge og Sverige.

Tilbage i april sagde Carsten Dilling, at TDC ikke har andre muligheder end at bruge deres penge der, hvor de får mest ud af dem inden for deres skandinaviske aktivitetsområde og at der skal ske ændringer på det danske telemarked for at gøre konkurrencen om kunderne mere retfærdig. Sker det ikke, kan TDC meget vel flytte en del af sin milliardinvestering i dansk infrastruktur til udlandet og så Danmark risikerer at blive en vedligeholdelsesforretning på digital infrastruktur, og det kan ingen være tjent med, lød det den gang fra Carsten Dilling.

Til spørgsmålet, om det stadig er TDC’s holdning, svarer Pernille Erenbjerg: ”Jeg kan ikke forestille mig, at vi kommer i en situation, hvor vi ikke vil investere i udvikling af netværket i Danmark. Vi er rygraden i det opkoblede Danmark, men vi skal have et afkast af de investeringer, vi laver. Derfor skal vi se på, hvordan vi investerer i fremtiden. Men vi kommer ikke til at holde op med at investere i Danmark, 75 procent af TDC’s omsætning er i Danmark”, slutter Pernille Erenbjerg.

Se også: De bedste priser på mobilabonnementer hos TDC