net neutralitet usa

Teleanalytiker: Det frie internet i USA er ikke afskaffet – det er skræmmekampagne

Lige nu er der en masse artikler i medierne om, at USA har lukket det frie internet – problemet er bare, at det ikke er sandt, forklarer teleanalytiker John Strand og forklarer, at store selskaber som Apple, Google og Amazon kører skræmmekampagne for at minimere omkostninger og risikoen for konkurrence.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

“Det, der sker i USA, er ikke en kamp mellem republikanere og demokrater. Det er en skræmmekampagne, fake news, finansieret af nogle store tjenesteudbydere på internettet som Google, Amazon, Netflix og så videre, der ønsker at minimere deres omkostninger og eliminere muligheden for at få konkurrence”, forklarer John Strand, dansk teleanalytiker bosiddende i USA. Han har fulgt diskussionen om netværksneutraliteten tæt i lang tid.

Se også: Det mener tech-selskaber om netværksneutralitets regulering

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

Bedre forbrugerbeskyttelse med ny lov

I medierne er der mange, der påstår, at USA afskaffer netneutralitets reguleringen, det er ikke sandt, forklarer John Strand.

“Rent faktisk afskaffer man ikke forbrugerbeskyttelsen. Det, man gør, er at man flytter den fra FCC (teleregulatoren) og tilbage til FTC (Konkurrencemyndighederne) som har haft ansvaret for dette område fra internettet blev opfundet for over 30 år siden og frem til 2015. Der er den lille forskel, at der kommer en del nye regler, der skal sikre mere transparens og der kommer regler, der sikre bedre forbrugerbeskyttelse, hvis der opstår sager. FTC har som konkurrencemyndighed nogle bedre værktøjer, juridisk set, til at beskytte forbrugerne med end teleregulatoren har haft og rent faktisk har”, forklarer John Strand.

“Hvis man gjorde det samme i EU, så vil det svare til, at man flyttede forbrugerbeskyttelsen på internettet i EU fra telemyndighederne og over til konkurrencekommissæren Margrete Vestager og konkurrencemyndighederne. At påstå, at FTC ikke kan beskytte forbrugerne, er en grotesk påstand. Det svarer til at sige, at Margrethe Vestager ikke kan beskytte forbrugerne i EU og det på trods af hun gør det og på trods af hun i juni måned gik efter Google og gav dem en bøde på 18,5 milliarder kroner”.

Han forklarer videre, at FTC er konkurrencemyndighederne i USA og det var dem, der har kørte sagen mod VW i ”Dieselgate-sagen”, en sag der har sikret forbrugerne 73 milliarder kroner i erstatning i erstatning og som har kostet VW næsten 126 milliarder kroner.

Se også: Sammenlign priser på tech-produkter

 

Sådan vil myndighederne beskytte forbrugerne

Myndighederne i USA har publiceret et dokument, hvor teleregulatoren og konkurrencemyndighederne sammen fortæller, hvordan man vil beskytte forbrugerne fremadrettet: FTC, FCC Outline Agreement to Coordinate Online Consumer Protection Efforts Following Adoption of The Restoring Internet Freedom Order. Det kan du læse mere om her.

John Strand henviser også til en artikel, der faktatjekker mediernes forudindtagne holdninger til diskussionen om netværksneutralitet og hvordan de er langt fra sandheden. Det kan du læse mere om her.

Se også: Nyheder om netværk