Telenor og Telia snart klar med første livetest af 5G i Danmark

Telefoner og Telia vælger Danmark som testland for ny 5G-teknologi sammen med Nokia og den første livetest af 5G går snart i luften.

Telenor og Telia snart klar med første livetest af 5G i Danmark

5G er det helt store buzzword på Mobile World Congress 2019 i Barcelona – der er snart ikke lanceres et produkt uden det bliver talt om 5G samtidig. Telenor og Telia, der i 2012 slog deres RAN-netværk sammen og etablerede et fælles netværksselskab, gør det nu muligt for selskabernes kunder at afprøve teknologien live i Danmark. Etableringen af den nye 5G-test vil begynde i 2. kvartal.

 

Test skal gøre Telia og Telenor klogere på 5G

”5G-teknologien åbner med sin høje kapacitet, høje hastigheder og hurtigere svartid for helt nye effektiviserings- og digitaliseringsmuligheder i erhvervslivet og den offentlige sektor til gavn for danskerne – fx inden for sundhedsvæsen, industri og transport. Vi vil bruge testområderne til at blive klogere på de muligheder 5G-teknologien giver, og vi er overbevist om, at 5G sammen med IoT og AI kan være en katalysator for innovation inden for mange sektorer,” siger Jesper Hansen, administrerende direktør i Telenor Danmark.

Telia ser også frem til at præsentere kunderne for 5G og kalder teknikken for en markant forbedring af Danmarks digitale infrastruktur og etableringen af testområderne vil skabe et dynamisk miljø, der vil give dem vigtige erfaringer med 5G-teknologien.

Se også: De bedste mobilnetværk

 

5G test i gang i 2. kvartal

 

“Telias ambition er at give kunderne mulighed for selv at afprøve og vurdere teknologierne i praksis. Vi ser frem til at omsætte visionerne til virkelighed, og til dialogen med kunderne om de anvendelsesmuligheder, som 5G introducerer,” siger Morten Bentzen, administrerende direktør i Telia Danmark.

Test og lokationer er i øjeblikket ved at blive planlagt sammen med Nokia. Det forventes, at testen starter op i 2. kvartal.

Se også: Nyheder om 5G

Den videre fortælling

Næste kronologiske historie om temaet finder du her. Steen Jørgensen kunne ikke slippe historien. 18/2/2019 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med artiklen Telia: Samsung Galaxy S10 kan forudbestilles den 20. februar kl. 20.30 – Du finder artiklen her. Tjek også seneste nyt om temaet her..