Telia: Her er de 10 mest brugte mobiltelefoner på Roskilde Festival
Årets Roskilde Festival var i den grad besøgt af folk med iPhones. Det viser en top 10 liste over de mest brugte mobiltelefoner fra Telia.
Telia registrerede 1.047 forskellige telefoner i netværket og flere end 60 procent stammer fra Apple.
Top 10 over brugte mobiler i Telias netværk på Roskilde
- Apple iPhone 5s
- Apple iPhone 6
- Apple iPhone 5
- Apple iPhone 4S
- Apple iPhone 4
- Samsung Galaxy S5
- Apple iPhone 5C
- Samsung Galaxy S4 mini
- Apple iPhone 6 Plus
- Samsung Galaxy S4
Stort dataforbrug på Roskilde Festival
Telia oplyser videre, at der blev sendt 2.125.153 sms’er i netværket under festivalen fra den 27. juni til den 5. juli. I samme periode talte festivalens gæster i telefon i 3.693.362 minutter, mens de surfede for 34.069.446 MB og uploadede 3.861.273 MB i Telias netværk.
Telia var forberedt på den massive brug af mobiltelefoner og havde opstillet hele fire ekstra mobile master foruden de otte faste mobilantenner, som dækker pladsen til hverdag. Samtidig blev netværket sat i ”festival-mode”, så det bedre kan håndtere den store mængde trafik.
Se også: Billig mobilabonnement med 4G
Pharrell pressede Telia
Under koncerten med den amerikanske stjerne Pharrell Williams, fik netværket sin sag for.
”Vi følger netværket live under de største events som fx Roskilde Festival, og koncerten med Pharrell onsdag aften trak virkelig meget trafik, når gæsterne ville uploade billeder og videoer. Derfor var det også data-upload, som blev mest presset. Vi har opgraderet 4G-dækningen på pladsen, hvilket kunne aflaste 3G-netværket, og det gav mulighed for at dele oplevelsen, selvom trafikken peakede”, siger Henrik Kofod, teknisk direktør i Telia.