Telia-kunder kan nu få lydbøger gratis i et år med Storytel
Fra og med i morgen bliver Storytel en del af de tjenester, som Telia tilbyder deres kunder – lige nu tilbyder Telia Spotify (musik) og HBO Nordic (tv-serier) som en del af udvalgte abonnementer i en bestemt periode, hvor efter man så kan tilkøbe produktet lidt billigere end normalt. I sidste uge lancerede selskabet også Telia TV, som koster mellem 79 og 299 kroner alt efter, hvilken pakke man vælger.
Og nu kommer turen så til lydbøger.
Storytel har bøger inden for alle genrer fra nye krimier og klassiske romaner til nye digte og børnebøger.
Telia vil levere underholdning
Telias privatkundedirektør, Christoph Nørgaard forklarer om det nye samarbejde:
Storytel bliver tilgængelig hos Telia fra i morgen, hvor kunderne kan vælge at inkludere Storytel i deres mobilabonnement. Kunder med mobilabonnementet 4EVERYTHING Premium kan vælge mellem enten Telia TV, HBO eller Storytel i 12 måneder som supplement til Spotify, som er en fast bestanddel af pakken.
Storytel kan desuden tilkøbes alle abonnementer til 79 kroner om måneden – normal pris er 99 kroner om måneden.
Eksklusiv aftale
Telias aftale med Storytel er eksklusiv, så andre operatører må ikke lave lignende aftale med Storytel.
Guide: Sådan får du billig mobilabonnement.
Redaktionen har mere til sagen
Der var endnu mere liv omkring temaet. Steen Jørgensen gik videre med historien. 6/11/2014 fik historien nye ben at gå på med en ny vinkel på Telia TV: Fjernsyn til mobil, tablet og computer – Forstættelsen om temaet kan læses her. Seneste nyheder om Telia ser du her..