Telia: Smartere teleydelser klar næste år
IMS står for IP Multimedia Subsystem og gør det muligt at gøre videoopkald, gruppechat og fildeling til lige så integrerede funktioner på mobiltelefoner som tale og sms. Det er noget Telia arbejder på lige nu.
Med IMS betyder det, at man fremover ikke behøver at have Dropbox installeret på sin mobil eller at deltagerne i sin gruppechat alle er på Facebook Messenger,da denne slags funktioner bliver en fast og præ-installeret funktion på alle smartphones. Det sker, når IMS-platformen er fuldt etableret og gennemtestet i Norden og Baltikum.
Se guide: Billig mobilabonnement med 4G
Tester lige nu i Sverige og Estland
”Platformen testes i øjeblikket i Sverige og Estland. Det unikke ved vores løsning er, at den er cloud-baseret og virtuel, hvilket gør det billigere og hurtigere at lancere nye services i de enkelte lande, og for kunderne betyder det, at man kan bruge vores tjenester globalt. Vi glæder os meget til at introducere nye services, som vil tilføje helt nye dimensioner til oplevelsen med smartphones,” siger Henrik Kofod, netværksdirektør for Telia i Danmark.
Se også: Mobilabonnement med Spotify og HBO
Kan også bruges i smart-tv og tablets
IMS-platformen bygges efter internationale standarder. Det betyder, at mobilproducenterne kan integrere disse nye funktioner direkte i mobilen, ligesom fx tale og sms er det i dag. IMS-platformen kan også integreres i alle andre enheder, som kunderne bruger – f.eks. Smart tv og tablets.
”Det første, man som kunde vil mærke til IMS, vil være Voice over LTE, altså tale via 4G-nettet. Det betyder i praksis, at opkaldet etableres med det samme helt uden ventetid, og at lyden i samtalen er af højeste kvalitet. Vi forventer at lancere VoLTE kommercielt i Danmark til næste år, når vi har kvalitetssikret platformen ud fra de tests, vi laver lige nu,” siger Henrik Kofod.
Se priser: Billig roaming i EU
Billigere og mere effektivt for erhvervsdrivende
Telia forklarer, at erhvervsdrivende med IMS lettere kan udvikle løsninger, som kan bidrage til effektiviteten i virksomhederne. For eksempel vil det blive hurtigere og billigere at udvikle løsninger til web- og videokonferencer samt fildeling.
Se også: Billig mobiltelefoni til erhverv