Google sniger sig ind i din iPhone med kunstig intelligens
Google annoncerede i mandags deres nye tiltag til at få kunstig intelligens, også kendt som AI, inkorporeret i vores dagligdag. TensorFlow hedder det og er et stykke software der understøtter iOS og dermed snart kan være at finde i din iPhone.
TensorFlow er et “Neural Network” og skulle kunne efterligne den måde vores hjerner behandler data på. Det er blevet udgivet som open source, hvilket betyder, at udviklere kan bruge den her software i deres apps. Apps, der meget vel kan komme til iOS.
Se også: Google laver kill switch til kunstig intelligens
Hvad kan TensorFlow?
Men hvad er det præcis den her kunstige intelligens vil kunne hjælpe os med? Det kunne f.eks. være, at genkende bestemte objekter/personer på dine billeder eller komme med svar på dine sms’er.
TensorFlow skulle ikke være noget, der vil gøre din smartphone klogere lige med det samme, men om noget tid kan det meget vel være, at vi lader Google klare ærterne for os og måske kan det give os mere tid væk fra vores apparater.
Se også: Nyheder om kunstig intelligens